Slå VoiceOver til på iPad, og øv dig
Med VoiceOver – en bevægelsesbaseret skærmlæser – kan du betjene din iPad, selvom du ikke kan se skærmen. VoiceOver giver hørbare beskrivelser af det, der vises på skærmen, f.eks. batteriniveauet, hvem der ringer til dig, og hvilken app din finger er anbragt på. Du kan også justere talehastigheden og stemmelejet efter dit behov.
Når du rører ved skærmen eller trækker fingeren over den, læser VoiceOver navnet på det emne, din finger er anbragt på, inklusive symboler og tekst. Du interagerer med emnet, f.eks. en knap eller et link, eller går til et andet emne ved at bruge VoiceOver-bevægelser.
Når du går til en ny skærm, afspiller VoiceOver en lyd og vælger og læser derefter navnet på det første emne (normalt emnet i øverste venstre hjørne) på skærmen op. VoiceOver fortæller dig, når skærmen skifter til liggende eller stående retning, når skærmen bliver utydelig eller låst, og hvad der er aktivt på den låste skærm, når du afbryder vågeblus på din iPad.
Slå VoiceOver til og fra
Vigtigt: VoiceOver ændrer de bevægelser, du bruger til at betjene iPad. Når VoiceOver er slået til, skal du bruge VoiceOver-bevægelser til at betjene iPad.
Du kan slå VoiceOver til og fra på følgende måder:
Slå Siri til, og sig “Slå VoiceOver til” eller “Slå VoiceOver fra”.
Hvis du har indstillet Tilgængelighedsgenvej, kan du trykke tre gange på knappen Hjem eller den øverste knap (afhængigt af din iPad-model).
Gå til Indstillinger
> Tilgængelighed > VoiceOver, og slå derefter indstillingen til eller fra.
Lær VoiceOver-bevægelser at kende, og øv dig
Du kan øve dig på VoiceOver-bevægelser i et særligt område, uden at det har nogen indflydelse på iPad eller dens indstillinger. Når du øver dig på en bevægelse, beskriver VoiceOver bevægelsen og den deraf følgende handling.
Prøv forskellige metoder, indtil du finder ud af, hvad der passer bedst til dig. Hvis en bevægelse ikke virker, kan du prøve en hurtigere bevægelse, især når du trykker to gange og skubber. Du skubber ved at føre en eller flere fingre hurtigt hen over skærmen. Du opnår de bedste resultater, når du bruger bevægelser med flere fingre, ved at røre skærmen med en vis afstand mellem fingrene.
Gå til Indstillinger
> Tilgængelighed > VoiceOver.
Slå VoiceOver til, tryk på Brug af VoiceOver, og tryk derefter to gange for at starte.
Øv dig på følgende bevægelser med en, to, tre eller fire fingre:
Tryk
Tryk to gange
Tryk tre gange
Skub til venstre, til højre, op eller ned
Når du er færdig med at øve dig, skal du trykke på OK og derefter trykke to gange for at afslutte.