Zoom ind eller forstør i Markering på iPad
I Markering i understøttede apps kan du zoome ind, når du har brug for at tegne detaljerne. Brug forstørrelsesglasset, når du kun har brug for at se detaljerne.
Zoom ind
Knib udad ved brug af Markering i en understøttet app, så du kan tegne, justere figurer m.m. på tæt hold.
Træk to fingre for at panorere, mens du har zoomet ind. Knib indad for at zoome ud igen.
Forstør
Tryk på på værktøjslinjen til markering i en understøttet app (ikke Noter), og tryk derefter på Forstørrelsesglas.
Bemærk: Hvis du ikke kan se værktøjslinjen til markering, kan du trykke på eller Markering. Tryk på den minimerede version, hvis værktøjslinjen er minimeret.
Du kan ændre forstørrelsesglassets egenskaber på følgende måder:
Rediger forstørrelsesgraden: Træk det grønne punkt på forstørrelsesglasset.
Rediger størrelsen på forstørrelsesglasset: Træk det blå punkt på forstørrelsesglasset.
Flyt forstørrelsesglasset: Træk den.
Skift tykkelsen for forstørrelsesglassets kontur: Tryk på
, og vælg derefter en indstilling.
Skift farve for forstørrelsesglassets kontur: Vælg en indstilling fra farvevælgeren.
Fjern eller dubler forstørrelsesglasset: Tryk på dets kontur, og tryk derefter på Slet eller Dubler.
Du kan skjule værktøjslinjen til markering, når du er færdig, ved at trykke på eller OK.