Tilknyt apps, og tilføj din tv-udbyder i Apple TV-appen på iPad
Med Apple TV-appen kan du se udsendelser og film fra streamingtjenester og kabel- og satellitudbydere. Apple TV-appen findes på iPhone, iPad, Mac, Apple TV og understøttede smart-tv’er og streamingenheder, så du kan se indhold hjemme, og når du er på farten.
Bemærk: Tilgængeligheden af Apple TV-appen og dens funktioner og tjenester (som f.eks. Apple TV+, Apple TV-kanaler, sport og understøttede apps) varierer efter land eller område. Se Apple-supportartiklerne Tilgængelighed af Apples medietjenester og Tilgængelighed af understøttede apps i Apple TV-appen.
Tilknyt videostreamingapps
Apple TV-appen anbefaler nyt indhold eller den næste episode i en serie, du ser fra en forbundet app (kun understøttede streamingapps). Tilknyttede apps vises i Apple TV-appen på alle de enheder, hvor du er logget ind med dit Apple-id.
Du kan tilknytte eller fjerne understøttede streamingapps på følgende måde:
Tryk på dit billede eller dine initialer nederst til venstre i indholdsoversigten.
Tryk på Tilknyttede apps.
Tilføj din kabel- eller satellittjeneste i Apple TV-appen
Med log på i et trin får du straks adgang til alle de understøttede videoapps i din abonnementspakke.
Gå til Indstillinger
> Tv-udbyder.
Vælg din tv-udbyder, og log ind med dine godkendelsesoplysninger til udbyderen.
Hvis din tv-udbyder ikke vises, kan du logge ind direkte fra den app, du vil bruge.