Flyt, skift størrelse på og organiser vinduer med Organisator på iPad
På understøttede modeller kan du bruge Organisator, som er en ny funktion, du kan bruge til at have flere ting i gang samtidig og nemt få opgaver fra hånden. Skift størrelse på vinduer, så de ser ud, som du vil have dem, se flere overlappende vinduer i en enkelt oversigt, tryk for at skifte mellem apps m.m.
Du kan gruppere apps til bestemte opgaver eller projekter og anbringe dem, ændre størrelse på dem og overlappe dem, så de passer til dit foretrukne layout.
Hvis din iPad er sluttet til en ekstern skærm, kan du bruge Organisator til at trække vinduer mellem iPad og den eksterne skærm og organisere dem, så de passer til dit behov.
Slå Organisator til eller fra
Åbn Kontrolcenter, mens din iPad ligger på siden, og tryk derefter på .
Det vindue, du arbejder i, placeres meget synligt midt på skærmen med en størrelse, der gør det nemt at arbejde i. Alle de andre apps flyttes til venstre og danner en liste med de seneste apps langs venstre side af skærmen.

Multitask med flere vinduer
I Organisator kan du gruppere apps til opgaver eller projekter og holde dem samlet i en gruppe. Du kan flytte rundt på vinduer, ændre deres størrelse og overlappe dem, så det passer til din arbejdsgang.
Du kan åbne en app og gruppere den med den app, du arbejder i, på følgende måder:
Tryk på
øverst i et vindue, og vælg Tilføj et vindue mere. De aktuelle vinduer flyttes væk, så du kan se alle de seneste appvinduer. Tryk på det, du vil tilføje.
Hold en finger på en app på listen med de seneste apps, og træk den til det aktuelle vindue midt på skærmen.
Hold en finger på en app i Dock, og træk den op mod midten af skærmen.
(Hvis Dock ikke vises, skal du skubbe en anelse op fra bunden af skærmen, indtil du kan se Dock).
Tryk på symbolet for Appbibliotek (symbolet længst til højre i Dock), hold en finger på et appsymbol i appbiblioteket, og træk det fra appbiblioteket til midten af skærmen.
Udfør en af følgende handlinger, mens du arbejder med flere apps:
Skift størrelse på et vindue: Træk fra det hjørne, der har en mørk bue. Hvis du har en mus eller et pegefelt, kan du trække fra et af vinduets hjørner eller kanter.
Flyt et vindue til listen med de seneste apps: Tryk på
øverst i et vindue, og vælg Minimer.
Flyt et vindue: Træk fra toppen af vinduet.
Gør et vindue større: Tryk på
øverst i et vindue, og vælg Start fuld skærm.
Tip: Du kan få mere plads på skærmen til dit arbejde (på understøttede modeller) ved at gå til Indstillinger > Skærm & lysstyrke, trykke på Skærmzoom og derefter vælge Mere plads. Funktionen øger pixeltætheden, så du kan se mere indhold i dine apps. Det er praktisk, når du arbejder i flere vinduer i Organisator eller Split View.
Skift mellem apps
Med Organisator kan du skifte app ved at trykke på en anden app på listen med de seneste apps eller ved at trykke på et symbol i Dock.
Når du skifter til en anden app, flyttes den app eller gruppe, du har arbejdet i, til venstre til listen med de seneste apps og erstattes af den, du har trykket på.
Du kan også skifte app på følgende måder:
Skub op fra bunden af skærmen, og stop midt på skærmen for at se de seneste apps og grupper.
Skub mod venstre eller højre med en finger langs bunden af skærmen. (På en iPad med knappen Hjem skal du foretage bevægelsen i en let bue).
Skub til venstre eller højre med fire eller fem fingre.
Vis eller skjul listen med de seneste apps
Gør et af følgende:
Åbn Kontrolcenter, hold en finger på
, og tryk derefter på hakket i venstre side af billedet.
Gå til Indstillinger
> Hjemmeskærm & multitasking > Organisator, og tryk derefter på hakket under Seneste apps for at slå funktionen til eller fra.
Luk et vindue
Tryk på øverst i et vindue, og vælg Luk.
Hvis vinduet indgår i en gruppe apps, forsvinder appen fra gruppen.
Flyt en app til en ekstern skærm
Hvis din iPad (understøttede modeller) er sluttet til en ekstern skærm, kan du arbejde på tværs af begge skærme. Du skal bare trække apps og vinduer mellem skærmene og organisere dem, så de passer til dit behov.
Gør et af følgende for at flytte apps mellem skærme:
Træk fra toppen af appvinduet for at flytte den fra en skærm til en anden.
Træk i symbolet for den app, du vil flytte.