Del til programmet Apple TV fra iMovie på Mac
En film, en forfilm eller et klip kan gemmes på din Mac og derefter importeres ind i afsnittet Egne videoer i Apple TV-biblioteket. Derefter kan du se den delte film i Apple TV-appen på din Mac. I Apple TV-appen kan du føje filmen til dine øvrige enheder som f.eks. Apple TV, iPad, iPhone eller iPod touch.
Bemærk: Hvis du bruger macOS Catalina 10.15 eller en nyere version, understøttes deling til iTunes ikke længere. Se Apple-supportartiklen Sådan gør du, hvis du ikke kan dele iMovie-videoer til iTunes.
Vælg en film, en forfilm eller et klip i browseren i programmet iMovie på din Mac.
Klik på knappen Del på værktøjslinjen, og klik derefter på Arkiv.
I den viste dialog skal du gøre et af følgende:
Indstil titlen på den delte film: Klik på navnet øverst, og skriv et nyt navn.
Indstil beskrivelsen af den delte film: Klik i feltet Beskrivelse, og skriv en ny tekst.
Indstil mærker til den delte film: Klik i feltet Mærker, og skriv navne på mærker adskilt af kommaer.
Indstil opløsningen på den delte film: Klik på lokalmenuen Opløsning, og vælg en mulighed.
Vælg en komprimeringsindstilling: Klik på lokalmenuen Komprimer, og vælg en mulighed.
Naviger til det sted, hvor arkivet skal gemmes, og klik på Gem.
Der vises en statusindikator i højre side af værktøjslinjen. Klik på statusindikatoren for at se flere oplysninger. Indikatoren forsvinder, når handlingen er færdig.
Meddelelsen “Deling lykkedes” vises også.
I Apple TV-appen skal du vælge Arkiv > Importer og derefter navigere til det sted, hvor du gemte arkivet.
Klik på Åbn.
Det importerede arkiv vises under Egne videoer i Apple TV-appen.