Tilføj temaet Sport i iMovie på Mac
Du kan bruge temaet Sport til at omdanne optagelser af sportsbegivenheder, f.eks. dit barns fodboldkamp, til sportsudsendelser med et professionelt udseende.
Du kan tilpasse resultatet ved at skrive oplysninger om holdet, f.eks. spillernes navn og fotografier af dem, statistik og holdlogoer. iMovie indarbejder derefter disse oplysninger i titler og overgange.
Du tilføjer holdoplysninger ved at vælge Vindue > Redigeringsvindue til sportshold.
Tilføj holdoplysninger manuelt
I programmet iMovie på din Mac skal du åbne redigeringsvinduet til sportshold (vælg Vindue > Redigeringsvindue til sportshold).
Gør et af følgende:
Dobbeltklik på eksemplet på holdets sæson og holdnavn, og skriv dine egne oplysninger.
Tilføj et nyt hold ved at klikke på knappen Tilføj (+) under listen Hold.
Klik på lokalmenuen Sport, og vælg en sportsgren.
Hvis den ønskede sportsgren ikke findes på menuen, skal du se “Tilføj en ny sportsgren” nedenfor.
Du tilføjer spillere ved at vælge holdet, klikke på knappen Tilføj (+) under listen Spillere og skrive oplysningerne.
Du kan altid redigere holdoplysninger ved at åbne Redigeringsvindue til sportshold og gentage ovenstående trin. Hvis du allerede har et iMovie-projekt med det hold, hvis oplysninger du har redigeret, skal du klikke på Opdater projekt, så projektet opdateres med de redigerede oplysninger. Der vises en advarsel nederst i Redigeringsvindue til sportshold, hvis et projekt skal opdateres.
Importer en spillerliste
Hvis du har gemt holdoplysninger i et tekstarkiv adskilt af tabulatorer, kan du importere arkivet i stedet for at skrive oplysningerne manuelt.
Tekstarkivet skal opfylde disse krav:
Hver linje skal indeholde oplysninger om en enkelt spiller.
Hver linje skal indeholde følgende oplysninger i denne rækkefølge: spillerens nummer, spillerens navn og op til fire spillerstatistikker (yderligere statistikker importeres ikke).
Hver oplysning på en linje skal adskilles af en tabulator.
I programmet iMovie på din Mac skal du åbne redigeringsvinduet til sportshold (vælg Vindue > Redigeringsvindue til sportshold).
Klik på Importer spillerliste (under spillerlisten).
Tilføj en ny sportsgren
Hvis lokalmenuen Sport ikke indeholder den ønskede sportsgren, kan du tilføje den.
I programmet iMovie på din Mac skal du åbne redigeringsvinduet til sportshold (vælg Vindue > Redigeringsvindue til sportshold).
Klik på trekanten i nederste venstre hjørne af vinduet (ved siden af Sport).
Klik på knappen Tilføj (+) under listen Sport.
Du kan definere parametre (f.eks. position og alder) ved at dobbeltklikke på mærkerne og skrive parametrene.
Du kan f.eks. tilføje en særlig parameter som “medaljer”.
Eksporter holdoplysninger
Når du har oprettet et hold i iMovie, kan du eksportere holdoplysningerne til et arkiv. Det kan du f.eks. gøre for at gemme holddata eller for at importere holdoplysninger i iMovie på en anden Mac.
I programmet iMovie på din Mac skal du åbne redigeringsvinduet til sportshold (vælg Vindue > Redigeringsvindue til sportshold).
Vælg holdet, og klik på Eksporter hold.
Tip: Kommando-klik for at vælge mere end et hold ad gangen til eksport.