Konverter inkompatible medier i iMovie på Mac
Som en del af overgangen fra 32-bit- til 64-bit-teknologi i macOS er macOS Mojave 10.14 den sidste version af macOS, der understøtter videoformater, som bruger QuickTime 7. iMovie registrerer automatisk mediearkiver, der bruger QuickTime 7, og gør det muligt at konvertere arkiverne til et format, der er kompatibelt med versioner af macOS efter macOS 10.14.
Hvis du vælger ikke at konvertere arkiverne ved den første påmindelse, kan iMovie scanne biblioteket senere og konvertere de inkompatible arkiver.
Vigtigt: Konverter arkiverne, før du opgraderer til den næste store version af macOS efter macOS 10.14, så de er kompatible i fremtiden. Det vil ikke længere være muligt at konvertere inkompatible medier, efter at du har opgraderet.
Scan det aktuelle bibliotek, og konverter inkompatible medier
Vælg Arkiv > Kontroller mediekompatibilitet i programmet iMovie på din Mac.
Hvis der findes inkompatible arkiver i biblioteket, vises de på en liste i et nyt vindue.
Klik på Konverter.
iMovie opretter kopier af mediearkiverne i H.264-format. De originale arkiver flyttes til en mappe med inkompatible medier fra iMovie, der er placeret i samme mappe som biblioteket. Dine originale medier ændres ikke.
Hvis inkompatible arkiver mangler eller kræver ekstra software.
Når et bibliotek scannes for inkompatible medier, registrerer iMovie muligvis inkompatible arkiver, der ikke kan konverteres endnu, fordi de mangler eller kræver ekstra software (f.eks. codecs). I så fald viser iMovie en liste med de arkiver, der mangler eller kræver ekstra software.
Gør et af følgende i programmet iMovie på din Mac:
Hvis inkompatible arkiver mangler: Importer klippene til biblioteket igen.
Du kan få flere oplysninger i Importer medier til iMovie fra din Mac, Importer til iMovie på Mac fra iPhone eller iPad, Importer til iMovie på Mac fra arkivbaserede kameraer eller Importer til iMovie på Mac fra båndbaserede kameraer.
Hvis inkompatible arkiver kræver ekstra software: Hent og installer den nødvendige software.
Du kan få flere oplysninger i den dokumentation, der fulgte med den ekstra software.
Følg instruktionerne i Scan det aktuelle bibliotek, og konverter inkompatible medier ovenfor for at konvertere arkiverne.
Du kan finde oplysninger om medieformater, der påvirkes af overgangen til 64-bit-teknologi, og se, hvilke medieformater der er kompatible med versioner af macOS efter macOS 10.14, i Apple-supportartiklen Om inkompatible medier i iMovie til macOS.