Tilføj Ken Burns-effekten i iMovie på Mac
Du kan føje Ken Burns-effekten til et videoklip eller fotografi, så det ser ud, som om kameraet zoomer ind eller ud på klippet eller fotografiet.
Vælg et klip eller et fotografi på tidslinjen i programmet iMovie på din Mac.
Du viser beskæringsmulighederne ved at klikke på knappen Beskæring.
Klik på knappen Ken Burns.
To rammer med teksten Start og Slut vises over klippet i fremviseren.
Gør et af følgende:
Indstil beskæringen i begyndelsen af klippet: Vælg startrammen, og træk den og juster størrelsen på den, indtil begyndelsen af klippet er indrammet, som du vil have det.
Indstil beskæringen i slutningen af klippet: Vælg slutrammen, og træk den og juster størrelsen på den, indtil slutningen af klippet er indrammet, som du vil have det.
Du anvender ændringen ved at klikke på knappen Anvend til højre for beskæringsmulighederne.
Når klippet afspilles, beskæres det i begyndelsen af optagelsen som indstillet med startrammen, og det ser ud, som om der zoomes ind eller ud, afhængigt af slutrammens beskæring.
Du nulstiller alle justeringer af beskæring og rotation ved at klikke på knappen Nulstil .