Siri på din Mac
Du kan slå Siri til med din stemme på din iMac og bruge Siri til mange opgaver. Du kan f.eks. planlægge møder, ændre indstillinger, få svar, foretage opkald og tilføje emner i kalenderen. Siri kan vise vej (”Hvordan kommer jeg hjem herfra?”), give oplysninger (”How high is Mount Whitney?”), udføre almindelige opgaver (”Create a new grocery list”) og meget andet.
Siri er tilgængelig på din 24" iMac eller 27" iMac, hver gang du siger ”Hej Siri" efterfulgt af din anmodning, hvis du slår indstillingen "Lyt efter ‘Hej Siri’" til.
Bemærk: Din Mac skal have forbindelse til internettet, når du vil bruge Siri. Siri findes måske ikke på alle sprog og i alle områder, og funktionerne kan variere efter område.
Slå Siri til. Åbn Systemindstillinger, klik på Siri, og indstil muligheder. Hvis du slog Siri til under indstillingen, skal du trykke på og holde Kommando-mellemrumstasten nede for at åbne Siri. Eller klik på Siri i Systemindstillinger, og vælg derefter Slå Spørg Siri til. Du kan også indstille andre muligheder, f.eks. hvilket sprog og hvilken stemme der skal bruges, og om Siri skal vises på menulinjen.
Aktiver Siri med din stemme. Tryk på og hold Kommando-mellemrumstasten nede (eller sig “Hej Siri”, hvis du har slået funktionen til), og begynd at tale. Du kan føje symbolet for Siri til menulinjen ved at vælge muligheden i vinduet Siri i Systemindstillinger. Klik derefter på symbolet for Siri for at bruge Siri.
Hej Siri. På din 24" iMac eller 27" iMac kan du bare sige "Hej Siri" for at få svar på dine anmodninger. Du slår denne funktion til i vinduet Siri i Systemindstillinger ved at klikke på Lyt efter “Hej Siri” og derefter sige flere kommandoer til Siri, når du bliver bedt om det. På din 24" iMac kan du også trykke på og holde tasten Diktering/Siri (F5) nede på dit Magic Keyboard med Touch ID.
Tip: Hvis du vil vide mere om andre måder, du kan bruge Siri på, kan du altid sige “hvad kan du gøre” eller se flere oplysninger i Apple-supportartiklen Hvad kan jeg spørge Siri om?.
Spil noget musik. Sig bare ”Spil noget musik”, hvorefter Siri gør resten. Du kan endda sige følgende til Siri: “Play the top song from March 1991”.
Træk og anbring. Træk og anbring billeder og lokaliteter fra Siri-vinduet i en e-mail, en sms eller et dokument. Du kan også kopiere og indsætte tekst.
Skift stemme. Klik på Siri i Systemindstillinger, og vælg derefter en indstilling til Siri-stemme.
I hele denne håndbog er der forslag til ting, du kan bruge Siri til – de ser sådan ud:
Spørg Siri. Sig f.eks.:
“Åbn Keynote-præsentationen, som jeg arbejdede på i går nat.”
“Hvad er klokken i Paris?”
Læs mere. Se Apple-supportartiklen bruges Siri på din Mac.