Påmindelser
Påmindelser gør det lettere end nogensinde at holde styr på alle dine opgaver. Opret og organiser påmindelser for indkøbslister, projekter på arbejdet eller alt andet, du vil holde styr på. Du kan også vælge, hvor og hvornår du vil modtage påmindelser. Opret grupper for at tildele delte opgaver i et projekt.
Tilføj tags. Du kan tilføje mærker for at organisere dine påmindelser. Klik på et eller flere mærker i indholdsoversigten for hurtigt at filtrere påmindelser.
Opret specielle smarte lister. Smarte lister sorterer automatisk dine kommende påmindelser baseret på datoer, tidspunkter, tags, lokaliteter, flag eller prioritet. Opret specielle smarte lister ved at vælge filtre.
Brug smarte forslag. Påmindelser foreslår automatisk datoer, klokkeslæt og lokaliteter til en påmindelse ud fra lignende påmindelser, du tidligere har oprettet.
Tildel ansvarsområder. Du kan tildele personer, du deler lister med, påmindelser, så de modtager en notifikation. Opdel opgaver, og sørg for, at alle ved, hvad de har ansvaret for. Du deler en liste ved at vælge Arkiv > Del liste.
Organiser med underopgaver og grupper. Du kan gøre en påmindelse til en underopgave ved at trykke på Kommando-] eller trække den oven på en anden påmindelse. Hovedpåmindelsen bliver fremhævet, og underopgaven indrykkes under den. Du kan skjule eller udvide dine underopgaver for at undgå rod i visningen.
Gruppér påmindelser ved at vælge Arkiv > Ny gruppe. Giv gruppen det navn, du vil. Tilføj flere lister ved at trække dem ind i gruppen, eller fjern dem ved at trække dem ud.
Få forslag til påmindelser i Mail. Når du udveksler beskeder med andre i Mail, kan du bruge Siri til at genkende mulige påmindelser og få vist forslag til, hvordan du opretter dem.
Tilføj hurtigt en påmindelse. Brug naturligt sprog til hurtigt at tilføje en påmindelse. Du kan f.eks. skrive “Kør Anna til fodbold hver onsdag kl. 17.00” for at oprette en gentagen påmindelse for pågældende ugedag og klokkeslæt.
Spørg Siri. Sig f.eks.: “Mind mig om at stoppe ved supermarkedet, når jeg tager herfra”.
Læs mere. Se Brugerhåndbog til Påmindelser.