Føj tekst til en Freeform-tavle på Mac
Tilføj tekstfelter på dine Freeform-tavler til emner som f.eks. titler, mærker, undertekster eller andet skriftligt indhold.
Tilføj og formater tekst
Gå til appen Freeform på din Mac.
Åbn en tavle, eller opret en ny.
Klik på , og skriv derefter tekst.
Du kan bruge indtastningsforslag, hvis de vises.
Du kan ændre tekstjustering, farve m.m. ved at vælge tekstfeltet og derefter bruge formateringsværktøjerne.
Værktøj
Beskrivelse
Knappen Info om tekstudfyldning
Skift farve på tekst i et tekstfelt.
Knappen Info om tekst i tekstfelt
Skift formatering på al tekst i et tekstfelt, herunder skrift, farve, størrelse, justering og listeformat.
Knappen Indstil skriftstørrelse
Skift skrifttypestørrelse på tekst i et tekstfelt.
Tips til tekst
Du kan føje flere emner til en liste med punkttegn, numre eller tankestreger ved at trykke på Retur for enden af et listeemne i et tekstfelt. Du kan også forøge (eller reducere) listeniveauet, når du klikker på en linje i listen, og derefter trykke på Tabulator for at rykke ind (eller Skift-Tabulator for at gå tilbage).
Hvis du vil anvende formatering til bestemt tekst i et tekstfelt, skal du vælge teksten og derefter bruge formateringsknapperne til emnet.
Ved formatering af bestemt tekst skal du klikke på for at åbne vinduet Skrifter eller vinduet Tekstfarve. Se Formater tekst i dokumenter med skrifter og Brug farver i dokumenter.
Du kan bruge forbindelsesstreger mellem et tekstfelt og andre emner. Klik evt. på knappen i nederste højre hjørne (når forbindelsesstreger er slået til, ser knappen sådan her ud ), klik på tekstfeltet, og træk en af pilene op, ned, til venstre eller højre for at føje en forbindelsesstreg til det andet emne.
Fortsæt med at opbygge din tavle ved at tilføje figurer eller streger, diagrammer, fotos eller videoer, links, huskesedler og andre arkiver.