Find en enhed i Find på Mac
I Find kan du se lokaliteten af en mistet Apple-enhed og afspille en lyd på den for at hjælpe dig med at finde den. Hvis du vil kunne finde en bortkommet enhed, skal du føje den til Find, før du mister den.
Hvis du mister din iPhone og ikke har adgang til appen Find, kan du finde den eller afspille en lyd på den med Find enheder på iCloud.com.
Om at finde en enhed
Du kan bruge Find på din Mac til at se lokaliteten af din enhed på et kort og afspille en lyd på den for at hjælpe dig med at finde den. Hvis enheden er online, kan du se dens lokalitet. Hvis enheden er offline, kan du se dens lokalitet, da den sidst var online eller havde forbindelse til Find-netværket.
Du kan se lokaliteten af AirPods og understøttede Beats-hovedtelefoner, og du kan afspille en lyd på dem, når de er i nærheden af din enhed og har forbindelse til Bluetooth. Du kan også se lokaliteten af understøttede AirPods via Find-netværket i op til 24 timer, efter at de sidst havde forbindelse til din enhed, selv hvis de ikke er i nærheden. Se Slå Find-netværket til i brugerhåndbogen til AirPods.
Hvis du har en understøttet iPhone-kortholder med MagSafe, kan du se dens lokalitet, når den sidder på din iPhone, og dens sidst kendte lokalitet, hvis den er adskilt fra din iPhone.
Se lokaliteten af en enhed
Klik på Enheder i appen Find på din Mac.
På listen over Enheder skal du vælge den enhed, du vil finde.
Hvis enheden kan findes: Den vises på kortet, så du kan se, hvor den befinder sig. Opdateret lokalitet og tidsstempel vises under navnet på enheden. Hvis der er en blå cirkel omkring enheden, er lokaliteten omtrentlig.
Hvis enheden ikke kan findes: Under enhedens navn vises “Der blev ikke fundet nogen lokaliteter”. Hvis du vil underrettes, når lokaliteten er tilgængelig, skal du klikke på knappen Info på kortet og derefter aktivere Send besked, når fundet. Du modtager en notifikation, når den er fundet.
Vigtigt: Sørg for at tillade notifikationer for appen Find. Se Skift indstillinger til Notifikationer på Mac.
Se Apple-supportartiklen Hvis Find er offline eller ikke fungerer, hvis du vil have hjælp til at løse problemer.
Afspil en lyd på din enhed
Klik på Enheder i appen Find på din Mac.
Vælg den enhed, du vil afspille en lyd på, på listen Enheder, og klik derefter på knappen Info på kortet.
Klik på Afspil lyd.
Bemærk: Du kan også ctrl-klikke på enheden på listen Enheder og vælge Afspil lyd.
Hvis enheden er online: Efter en kort forsinkelse begynder en lyd, og den stiger gradvist i lydstyrke og afspilles derefter i ca. to minutter. Enheden vibrerer måske. Der vises også en advarsel om Find min [enhed] på enhedens skærm.
Der sendes også en e-mail med en bekræftelse til e-mailadressen til dit Apple-id.
Hvis enheden er offline: Lyden afspilles, næste gang enheden opretter forbindelse til et Wi-Fi- eller mobilnetværk.
Du kan muligvis også afspille en lyd på hver AirPod og opladningsetuiet. Se Find AirPods i Find i Brugerhåndbog til AirPods.
Stop afspilning af lyd på en enhed
Hvis du finder din enhed, kan du slå lyden fra, inden den stopper automatisk, på følgende måder:
Mac: Klik på OK i beskeden fra Find min Mac.
iPhone, iPad eller iPod touch: Tryk på afbryderknappen eller en lydstyrkeknap, eller vip kontakten Ring/Lydløs. Hvis enheden er låst, kan du også låse den op, eller du kan skubbe for at lukke beskeden fra Find min [enhed]. Hvis enheden er ulåst, kan du også trykke på OK i beskeden fra Find min [enhed].
Apple Watch: Tryk på Luk i beskeden fra Find Apple Watch, eller tryk på Digital Crown eller sideknappen.
AirPods eller Beats-hovedtelefoner: Klik på Stop i Find.
Få vist vej til en enhed
Klik på Enheder i appen Find på din Mac.
Vælg den enhed, du vil have vist vej til, på listen Enheder, og klik derefter på knappen Info på kortet.
Klik på Vis vej.
Bemærk: Du kan også ctrl-klikke på enheden på listen Enheder og vælge Vis vej.
Appen Kort åbnes med vejvisningen fra din lokalitet til enhedens aktuelle lokalitet. Se Få vejvisning i Kort.
Tip: Du kan hjælpe en ven med at finde vennens enheder ved at gå til iCloud.com, så vennen kan logge ind på sin iCloud-konto på din Mac. Vælg dig selv på listen Personer, og klik på knappen Info på kortet. Klik på “Hjælp en ven” eller på “Brug et andet Apple-id” nederst, og lad din ven logge ind.