Indstil advarsler om adskillelse i Find på Mac i tilfælde af, at du efterlader et AirTag eller en anden genstand
I Find er en genstand et AirTag eller tredjepartsprodukt, der er registreret under dit Apple-id. Du kan slå advarsler om adskillelse til for en genstand, så du ikke kommer til at efterlade den.
Du kan også indstille Godkendte lokaliteter. Det er lokaliteter, hvor du kan efterlade en genstand uden at modtage en advarsel.
Vigtigt: Selvom du kan se og administrere advarsler om adskillelse på Mac, vil du kun modtage advarslen på den enhed, der deler din lokalitet – f.eks. din iPhone. Se “Indstil advarsler om adskillelse, hvis du efterlader et AirTag eller en genstand” i Brugerhåndbog til iPhone eller iPad eller Find et AirTag eller en anden genstand i Brugerhåndbog til Apple Watch.
Klik på Genstande i appen Find på din Mac.
Vælg den genstand, du vil markere som mistet, på listen Genstande, og klik derefter på knappen Info på kortet.
Klik på Underret, når den efterlades under Notifikationer.
Slå Underret, når den efterlades til, og følg instruktionerne på skærmen.
Hvis du vil tilføje en godkendt lokalitet, kan du vælge en foreslået lokalitet eller klikke på Ny lokalitet, vælge en lokalitet på kortet og derefter klikke på OK.
Klik på OK.