
Apple-enheders understøttelse af slicing på 5G-netværk
Med slicing på 5G-netværk kan mobile netværksoperatører tilpasse trafikken på et 5G standalone-netværk med specifikke krav til QoS (Quality of Service) med hensyn til latens, kapacitet og tab af pakker. Det giver mulighed for at oprette et 5G-netværk, som er skræddersyet til at opfylde kravene for forskellige apps og tjenester, såsom stor båndbredde til videostreaming, kommunikation med lav latenstid, og missionskritiske virksomhedsapps.
Enheder med iOS 18 og iPadOS 18 tilbyder følgende funktioner:
Brug af VPN og netværksslice på samme tid: Muliggør samtidig brug af VPN og slicing på 5G-netværk, så aktivering af VPN ikke forstyrrer funktionaliteten af netværksslices.
Udvidede appkategorier: Apps kan nu understøtte slicing på 5G-netværk til appkategorierne kommunikation, spil og streaming. Det gør det muligt for apps at bruge flere netværksslices baseret på appkategori og typen af netværkstrafik.
Slicing på 5G-netværk understøttes på følgende enheder:
Model | Slicing på 5G-netværk |
---|---|
Alle iPhone 16-modeller Alle iPhone 15-modeller Alle iPhone 14-modeller 13" og 11" iPad Pro-modeller (M4) 13" og 11" iPad Air-modeller (M2) 12,9" iPad Pro (6. generation) 11" iPad Pro (4. generation) | |
Alle iPhone 13-modeller Alle iPhone 12-modeller iPhone SE (3. generation) 12,9" iPad Pro (5. generation) 11" iPad Pro (3. generation) iPad Air (5. generation) iPad mini (A17 Pro) iPad mini (6. generation) og nyere modeller iPad (10. generation) |
Vigtigt: Kontakt operatøren for at indstille en netværksslice. DNN-tildelinger til netværksslicing afhænger af operatør eller abonnementer.
Tildeling af en netværksslice
Enheder med iOS 17 og iPadOS 17 og nyere versioner giver organisationer mulighed for at tildele specifikke netværksslices til administrerede apps på operatørens 5G standalone-netværk (SA). På den måde bliver al trafik i en bestemt administreret app sendt til den slice, der er identificeret ved et angivet datanetværksnavn (DNN).
Enheder med iOS 18 og iPadOS 18 tilføjer muligheden for, at en bestemt administreret app kan blive sendt til den slice, som en appkategori har identificeret.
Muligheden for tildeling af networkslices er tilgængelig via den tilsvarende MDM-app og indstillingskommandoer. Der er flere oplysninger om administrerede apps i Distribuer administrerede apps.
Du kan bruge følgende trin til at tildele en netværksslice.
1. Kontroller kompatibiliteten.
Sørg for, at din MDM-løsning understøtter enheder med iOS 17 og iPadOS 17 eller nyere versioner, og at den også understøtter tildeling af en netværksslice til en administreret app.
Bekræft, at din iPhone eller iPad med mobilforbindelse understøtter slicing på 5G-netværk.
Kontroller, at din operatør bruger et 5G Standalone-netværk og har tildelt en netværksslice, du kan bruge.
2. Tildel netværksslice til en administreret app.
Brug din MDM-løsning til at tildele 5G-netværksslicen til en administreret app vha. et datanetværksnavn (DNN) eller AppCategory-navn, som operatøren har oplyst. Netværksslicen skal starte med enten “DNN:” eller “AppCategory:”
Installer og opdater den administrerede app, hvis det er nødvendigt.
3. Åbn den administrerede app.
Første gang appen åbnes, får brugerne vist en “Bedre 5G”-notifikation, der informerer om, at appen bruger netværksslicen.
Under Indstillinger > Mobilnetværk er der også en “Bedre 5G”-mulighed, som giver brugerne mulighed for at slå slicing på 5G-netværk til eller fra for alle administrerede apps.