Opdater Beats
Du får den bedste oplevelse, hvis du holder dine Beats opdaterede med den nyeste firmware. Når nye funktioner og forbedringer bliver lanceret, installeres firmwareopdateringer automatisk (trådløst) på Apple-enheder. På Android-enheder bliver opdateringer tilgængelige i Beats-appen.
Du kan også opdatere dine Beats manuelt, når en ny firmwareversion er tilgængelig.
Du kan se firmwareversionen på dine Beats på din iPhone, iPad, Mac eller Android-enhed.
Opdater Beats på din Apple-enhed
Sørg for, at den nyeste version af iOS, iPadOS eller macOS er installeret din enhed, og at den har forbindelse til Wi-Fi, før du begynder.
Sørg for, at Bluetooth er slået til på din iPhone, iPad eller Mac.
Sørg for, at dine Beats er forbundet til din iPhone, iPad eller Mac.
Oplad dine Beats helt (eller sørg for, at de er sluttet til en strømforsyning).
Gør et af følgende:
Beats med et etui: Anbring begge øretelefoner i etuiet, og luk låget.
Beats med en afbryderknap eller systemknap: Sluk din Beats-enhed.
Hold dine Beats inden for Bluetooth-rækkevidde af din iPhone, iPad eller Mac, og vent mindst 30 minutter, indtil firmwaren bliver opdateret.
Forbind dine Beats til din iPhone, iPad eller Mac igen.
Hvis du stadig ikke kan opdatere firmwaren, skal du nulstille dine Beats og prøve at opdatere firmwaren igen.
Opdater dine Beats på din Android-enhed
Sørg for, at den nyeste version af Android er installeret på din Android-enhed, og at den har forbindelse til Wi-Fi, før du begynder.
Sørg for, at Bluetooth er slået til på din Android-enhed.
Sørg for, at dine Beats er tændt og forbundet til din Android-enhed.
Hvis en firmwareopdatering er tilgængelig, vises knappen Opdater på skærmen på din forbundne enhed.
Tryk på knappen Opdater, og følg vejledningen på skærmen.
Tip: Hvis du vil tillade, at firmwaren opdateres med Beats-appen i baggrunden, skal du slå Tilladt til (under Optimer dit Beats-produkt) til på enhedsskærmen i Beats-appen til Android.
Kontroller firmwareversionen på dine Beats
Sørg for, at dine Beats er forbundet til din enhed, og gør et af følgende:
iPhone eller iPad: Gå til Indstillinger
, tryk på navnet på dine Beats nær toppen af skærmen, rul ned til afsnittet Om, og se efter versionsnummeret.Mac: Vælg Apple
> Systemindstillinger, klik på navnet på dine Beats i indholdsoversigten, og se efter versionsnummeret.
Android-enhed: Gå til Beats-appen
, rul ned til “Oplysninger” på enhedsskærmen, og se efter firmwarens versionsnummer. Hvis der er en opdatering, skal du trykke på knappen Opdater (øverst på skærmen) og følge instruktionerne på skærmen.