Brug dine Beats Solo Buds
Når du har dine Beats Solo Buds i ørerne, kan du bruge betjeningsmulighederne til at afspille, sætte på pause, justere lydstyrken, besvare telefonopkald, bruge Siri m.m.

Når du tager Beats Solo Buds ud af opladningsetuiet, bliver de tændt, så de er klar til brug.
Oplad Beats Solo Buds
Opret pardannelse mellem Beats Solo Buds og din Apple- eller Android-enhed
Afspil lyd på Beats Solo Buds
Hav dine Beats Solo Buds i ørerne, og sørg for, at de er forbundet til din Apple- eller Android-enhed.
Gå til en lydapp, og afspil noget – f.eks. en sang i appen Musik
eller en episode i appen Podcasts
.
Gør et af følgende med en af øretelefonerne:
Afspil og sæt lyd på pause: Tryk på knappen over logoet
. Tryk igen for at genoptage afspilningen.
Afspil det næste spor: Tryk to gange på knappen over logoet
.
Afspil det forrige spor: Tryk tre gange på knappen over logoet
.
Juster lydstyrken på Beats Solo Buds
Gør et af følgende:
iPhone eller iPad: Sig “Hej Siri”, og sig derefter f.eks. “Skru ned for lyden”, når du hører et klokkespil. Du kan også trække lydstyrkemærket i Kontrolcenter eller bruge betjeningsmulighederne til lydstyrke i lydappen eller lydstyrkeknapperne på din iPhone eller iPad.
Android-enhed: Brug Google Assistant (eller en anden stemmeassistent), og sig f.eks. “Skru ned for lyden”. Du kan også bruge betjeningsmulighederne til lydstyrke i lydappen eller lydstyrkeknapperne på din Android-enhed.
Du får den bedste oplevelse, hvis du indstiller Siri på iPhone eller iPad eller stemmeassistenten på din Android-enhed.
Foretag og besvar opkald på Beats Solo Buds
Gør et af følgende med en af øretelefonerne:
Foretag et opkald med Siri eller en anden stemmeassistent: Sørg for, at du har indstillet Siri. Tryk på og hold knappen over logoet
nede, og sig f.eks. “Ring til Annes mobil”, når du hører et klokkespil.
Besvar eller afslut et opkald: Tryk på knappen over logoet
, når du får et opkald. Tryk to gange på knappen for at afslutte opkaldet.
Besvar et andet indgående opkald, og sæt det første på pause, eller skift mellem to aktive opkald: Tryk på knappen over logoet
.
Afvis et indgående opkald: Tryk to gange på knappen over logoet
.
Slå lyden til mikrofonen til eller fra: Tryk på knappen over logoet
under et opkald. Tryk igen for at slå lyden til.
Du kan se, hvordan du tilpasser afslut opkald-, slå lyd til/fra- og tryk og hold-handlinger på Beats Solo Buds, i Tilpas betjeningsmuligheder på dine Beats.
Spørg Siri på Beats Solo Buds
Indstil Siri (hvis du ikke allerede har gjort det).
Gør et af følgende:
Sig “Hej Siri”.
Tryk på og hold knappen over logoet
nede på en af øretelefonerne.
Fremsæt din forespørgsel, når du hører et klokkespil.
Læs, hvordan du ændrer indstillinger for at aktivere Siri eller bruger Siri til at meddele opkald eller notifikationer på dine Beats.