Kom i gang med funktioner til tilgængelighed på Apple-enheder
Indbyggede tilgængelighedsfunktioner på dine Beats kan forbedre din lytteoplevelse, uanset om du lytter til din yndlingsmusik eller forsøger at lytte til en samtale i et rum med mange mennesker.

Her er nogle måder, som du kan komme i gang på:
Hør lyd på tværs af rummet
Lyt direkte bruger din iPhone eller iPad som mikrofon, der sender lyden direkte til dine Beats. Det fungerer endda på tværs af rummet, så Lyt direkte kan hjælpe dig med at lytte til en forelæsning fra den bageste række i undervisningslokalet eller blot gøre det nemmere at lytte til en samtale i et rum med mange mennesker. Se Brug Lyt direkte med Beats og iPhone eller iPad.
Afspil baggrundslyde
Afspil beroligende baggrundslyde, så du bedre kan slappe af eller fokusere. Du kan vælge fra en liste med lyde, f.eks. regn eller hav, og justere lydstyrken. Se Brug din iPhone, iPad eller Mac til at afspille baggrundslyde på Beats.
Juster advarselstoner
Dine Beats afspiller forskellige advarselstoner, når der oprettes forbindelse (eller forbindelsen afbrydes) til en enhed, når batteriniveauet er lavt, når der skiftes mellem Støjreduktion og Transparent lyd (hvis det er muligt) osv. Se Juster lydstyrken for lydeffekter til Beats.
Skift indstillinger til tilgængelighed
Når du har indstillet dine Beats, kan du justere indstillingerne til tilgængelighed.
Vælg en af følgende funktioner: