Tilføj en widget til Beats‑appen på hjemmeskærmen på din Android-enhed
Widgets viser dig aktuelle oplysninger fra dine foretrukne apps i en hurtig oversigt. Tilføj en widget til Beats-appen på hjemmeskærmen på din Android-enhed, så du kan se oplysninger om din Beats-enhed, f.eks. batteriniveau, betjeningsmuligheder til støjreduktion (på understøttede Beats) m.m.
Tilføj en widget til Beats‑appen på hjemmeskærmen
Gå til den side af hjemmeskærmen på din Android-enhed, hvor du vil tilføje widgetten til Beats‑appen, og hold nede på baggrunden på hjemmeskærmen.
Tryk på Widgets nederst på skærmen.
Tryk på Beats, tryk på en widgetstørrelse, og gør derefter et af følgende:
Hold en finger på widgetten, og træk den til et andet sted på skærmen.
Tryk på Tilføj for at føje widgetten til den næste tilgængelige placering på skærmen.
Bemærk: Trinene til at tilføje og tilpasse widgets kan variere på forskellige Android-versioner. Se webstedet Hjælp til Android.
Brug widgetten til Beats-appen
Gør et af følgende på hjemmeskærmen på din Android-enhed:
Vis enhedsskærmen i Beats-appen: Tryk på widgetten.
Skift mellem betjeningsmuligheder til batteriniveau, støjreduktion, transparent lyd m.m.: Tryk på den lille pil i widgetten.
De tilgængelige betjeningsmuligheder afhænger af de Beats, der er forbundet med Beats-appen. Hvis dine Beats ikke er forbundet, viser widgetten logoet for Beats‑appen. Appen åbnes, når der trykkes på widgetten.