Installer og indstil Beats-appen til Android
Før du kan administrere dine hovedtelefoner, øretelefoner eller -højttalere, skal du forbinde dine understøttede Beats til Beats‑appen. Når dine Beats er føjet til appen, vises enheden på skærmen, når den er tændt og inden for din Android-enheds rækkevidde.
Det anbefalede systemkrav er Android 14 eller nyere versioner. Beats‑appen er ikke optimeret til Android-tablets.
Bemærk: Før du kan bruge Beats-appen, skal du sørge for, at Bluetooth® er slået til i Android-indstillinger > Forbindelser.
Hent og installer Beats‑appen
På din Android-enhed skal du trykke på Play Store (eller gå til webstedet Google Play) og derefter søge efter Beats‑appen.
Tryk på Installer, og følg derefter instruktionerne på skærmen.
Hvis du tidligere har installeret appen Beats Pill+ på din telefon, skal du fjerne den, før du installerer Beats‑appen.
Bemærk: Nogle funktioner er ikke tilgængelige i alle lande eller områder. Hvis du ikke har adgang til Google Play Store, kan du se flere oplysninger om, hvordan du henter Beats‑appen, i Beats-supportartiklen.
Føj dine hovedtelefoner, øretelefoner eller din højttaler til Beats‑appen
Forbind dine Beats til din Android-enhed, før du begynder.
Åbn Beats-appen
, og følg instruktionerne på skærmen.Du kan ændre appens tilladelser, notifikationer og analyse i indstillingerne til Beats‑appen.
Tryk på Tilslut.
Gør et af følgende:
Tryk på notifikationen om tilslutning, der vises.
Tryk på dine Beats på skærmen Vælg dine Beats, og følg derefter instruktionerne på skærmen.
Bemærk: Se Hvis Beats‑appen ikke kan oprette forbindelse til dine hovedtelefoner, øretelefoner eller højttaler, hvis du har problemer med at parre dine Beats med appen.
Tryk om nødvendigt på Tillad for at give Beats-appen adgang til din enhed.
Når du har oprettet forbindelse til dine Beats, vises enhedsskærmen.
Hvis Beats‑appen ikke kan oprette forbindelse til dine hovedtelefoner, øretelefoner eller højttaler
Gør et af følgende:
Tryk på “Gå til Bluetooth” på skærmen Tilslut for at åbne Bluetooth-indstillingerne, og vælg derefter dine Beats på listen “Tilgængelige enheder”. Hvis du ikke kan se dine Beats, skal du indstille dem som synlige og tjekke listen igen.
Tryk på Hjælp til forbindelse for at vise skærmen Vælg dine Beats, tryk på dine Beats, og følg derefter instruktionerne på skærmen for at tilføje din enhed.
Føj endnu en Beats-enhed til appen
Gør et af følgende:
Tænd dine Beats, indstil dem som synlige, og tryk på notifikationen, der vises.
Gå til Beats-appen
, tryk på , tryk på Tilføj nye Beats, tryk på dine Beats på skærmen Vælg dine Beats, og følg instruktionerne på skærmen for at forbinde enheden.