Skriv og besvar e-mails i Mail på din Mac

Læs om, hvordan du skriver, besvarer og videresender e-mails i appen Mail.

Skriv og send en e-mail

  1. Klik på Ny besked  på værktøjslinjen i Mail. Du kan også vælge Ny besked på menuen Arkiv.
  2. Angiv en modtager af beskeden ved at skrive navn, e-mailadresse eller gruppenavn i feltet Til.
  3. Skriv et emne i det relevante felt, og skriv derefter din besked i brødteksten nedenfor.
  4. Brug knapperne øverst i meddelelsesvinduet til at tilføje emoji , tilføje et bilag , ændre skrifttypen og formatet på din besked med mere.
  5. Klik på Send  for at sende beskeden.

Hvis du lukker en besked uden at sende den, bliver du bedt om at gemme beskeden som et udkast. Udkast gemmes i mappen Udkast i indholdsoversigten.

 


Besvar en besked, eller videresend den

  • Klik på Svar  på værktøjslinjen for at svare afsenderen.
  • Hvis du vil sende svaret til alle i en gruppemail, skal du klikke på Svar alle .
  • Hvis du vil videresende meddelelsen til en ny modtager, skal du klikke på Videresend .

Når du er klar til at sende beskeden, skal du klikke på Send .

 


Tilføj markeringer i bilag

Brug markeringer til at tegne eller skrive i PDF-arkiver eller billeder, der er vedhæftet som bilag. Når du har tilføjet bilaget i din besked, skal du klikke på menusymbolet  i øverste højre hjørne af bilaget og derefter vælge Markering. Vinduet Markering indeholder værktøjer som disse:

  • Tegning : Tegn i frihånd.
  • Figurer : Tilføj figurer som rektangler, ovaler, linjer og pile. Brug figuren Zoom  til at forstørre og rette opmærksomheden mod en del af et bilag.
  • Tekst : Tilføj tekst.
  • Signer : Tilføj din underskrift.

Visning af Markering


Udgivelsesdato: