Få hjælp til at logge på iCloud
Før du begynder, skal du besøge Apple-siden Systemstatus for at sikre dig, at der ikke er afbrydelser eller planlagt vedligeholdelse, der påvirker iCloud på nuværende tidspunkt, og sørge for, at du er logget på iCloud med det samme Apple-id på alle dine enheder.
Hvis du har glemt dit Apple-id eller din adgangskode
Hvis du har glemt dit Apple-id, kan du bruge disse indstillinger og tjenester til at finde det. Læs mere om, hvordan du nulstiller adgangskoden til dit Apple-id, hvis du har glemt den.
Hvis du får en meddelelse om, at dit Apple-id er låst eller slået fra
Hvis du eller en anden person indtaster adgangskoden, sikkerhedsspørgsmål eller andre kontooplysninger forkert for mange gange, spærres dit Apple-id automatisk for at beskytte din konto. Hvis dette sker, kan du ikke logge på Apples tjenester. Læs mere om, hvordan du låser dit Apple-id op.
Hvis du ikke kan logge på iCloud.com
Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du har problemer med at logge på iCloud.com.
Hvis du ikke kan logge på ved kun at bruge mobildata
Kontroller, at din iPhone, iPad eller pc har en hurtig internetforbindelse, og at du har slået mobildata tilpå din iPhone eller iPad ved at gå til Indstillinger > Mobildata eller Mobilnetværk. Hvis denne indstilling er slået fra, kan du muligvis ikke få adgang til dit Apple-id og iCloud, når du ikke har oprettet forbindelse til et Wi-Fi-netværk.
Hvis du har problemer med at modtage bekræftelseskoder, eller hvis din bekræftelseskode afvises
Læs om, hvordan du får en bekræftelseskode og logger på iCloud med tofaktorgodkendelse. Hvis din enhed bruger iOS 8 eller OS X Yosemite eller en tidligere version, skal du logge på med totrinsbekræftelse i stedet.
Hvis du får vist meddelelsen "Kunne ikke oprette Apple-id" eller "Kunne ikke indstille iCloud"
Hvis du får vist en af disse meddelelser, betyder det, at du har overskredet antallet af nye Apple-id'er, som du kan indstille med iCloud på en enkelt enhed inden for et år. Læs mere om, hvad du skal gøre.
Andre meddelelser om adgangskode, du muligvis får vist
Hvis du gentagne gange bliver bedt om at indtaste adgangskoden til dit Apple-id på din Mac eller iOS-enhed
- Hvis du for nylig har gendannet din iPhone, iPad eller iPod touch fra en iCloud-sikkerhedskopi, er gendannelsen muligvis ikke afsluttet. Bevar forbindelsen til et stabilt Wi-Fi-netværk og en strømforsyning, indtil gendannelsen er fuldført. Følg disse trin, hvis iCloud-sikkerhedskopiering ikke kan fuldføres, eller hvis du ikke kan gendanne.
- Hvis du har ændret adgangskoden til dit Apple-id for nylig, skal du muligvis opdatere dine loginoplysninger i de iCloud-tjenester, du bruger. Sørg for, at alle tjenesterne bruger dine opdaterede loginoplysninger på din enhed.
- Kontroller, om du har slået Automatiske overførsler til. Hvis der er indhold, der er klar til at blive downloadet, bliver du muligvis bedt om at indtaste dit Apple-id og din adgangskode for at fortsætte. Læs mere om, hvordan du genoptager afbrudte downloads.
- Hvis du er arrangør af eller forælder eller værge i en gruppe med Familiedeling, skal du kontrollere, om meddelelsen er en anmodning fra et barn i familiegruppen, der gerne vil foretage et køb i iTunes Store. Derefter kan du godkende eller afvise anmodningen.
Hvis du vil logge på en app fra en anden producent, men din adgangskode afvises
Du skal bruge en app-specifik adgangskode, hvis du vil have adgang til dine iCloud-oplysninger fra en app fra en anden producent. Dette er med til at beskytte din konto ved at give dig mulighed for at logge sikkert på. Læs mere om, hvordan du opretter og bruger app-specifikke adgangskoder.
Hvis du stadig har brug for hjælp
Hvis du stadig har brug for hjælp til at logge på iCloud, skal du opdatere din iPhone, iPad og iPod touch til den nyeste version af iOS eller iPadOS og din Mac til den nyeste version af macOS. Du kan finde flere oplysninger i iCloud-systemkrav.