Hvis du har glemt den primære e-mailadresse eller det primære telefonnummer til din Apple‑konto
Hvis du har glemt den e-mailadresse eller det telefonnummer, du bruger til at logge ind på din Apple‑konto, eller hvis du er usikker på, om du har en konto, kan du slå oplysningerne op eller kontrollere, om du allerede er logget ind på en app eller tjeneste.
Apple-id er nu Apple-konto. Du kan stadig logge ind med samme e-mailadresse eller telefonnummer og adgangskode.
Det kan du bruge til at logge ind på din Apple‑konto
Du kan bruge enhver af de registrerede e-mailadresser eller telefonnumre til at logge ind på din Apple-konto. Hvis du ikke kan huske, hvad du bruger til at logge ind med, kan du prøve at logge ind med en e-mailadresse eller et telefonnummer, som du regelmæssigt bruger til Apple-tjenester.
Se, om du allerede er logget ind på din Apple-konto
Kontroller, om du er logget ind på din enhed. Eller kontroller, om du er logget ind på Apple-apps eller -tjenester
På din iPhone eller iPad
Gå til Indstillinger > [dit navn] > Login og sikkerhed.
Find de e-mailadresser og telefonnumre, som du kan bruge til at logge ind.
På din Mac
Vælg menuen Apple > Systemindstillinger > [dit navn] > Login og sikkerhed. Du kan se de e-mailadresser og telefonnumre, som du kan bruge til at logge ind.
På din Windows-pc
Åbn iCloud til Windows, og kig derefter efter din Apple-kontos primære e-mailadresse eller telefonnummer under dit navn.
Andre måder at finde din Apple‑konto på
Tjek, om du er logget ind på App Store, FaceTime* eller Beskeder på din Apple-enhed.
Gå til account.apple.com, og se, om webstedet har registreret e-mailadressen eller telefonnummeret til din Apple-konto på loginskærmen.
Hvis du er del af en gruppe med Familiedeling, kan du bede et familiemedlem tjekke sine indstillinger til Familiedeling for at finde oplysningerne om din Apple-konto.
*FaceTime er ikke tilgængelig i alle lande eller områder.
Kontroller din indbakke for e-mails fra Apple
Den primære e-mailadresse til din Apple-konto kan være inkluderet i brødteksten af nogle e-mails fra Apple. Søg i din indbakke efter kvitteringer samt e-mails angående reparation, support eller fakturering fra Apple.
Hvis din primære e-mailadresse er maskeret (j*****@icloud.com), svarer antallet af stjerner muligvis ikke til antallet af tegn i din e-mailadresse.