Log ind på apps med din Apple-konto ved hjælp af app-specifikke adgangskoder

App-specifikke adgangskoder giver dig mulighed for at logge ind på din Apple-konto i apps, der er udviklet af andre end Apple.

Nogle apps, der er udviklet af andre end Apple, beder dig om at logge ind med din Apple-konto, så appen kan få adgang til oplysninger som mail, kontakter og kalendere, som du gemmer i iCloud. For at hjælpe med at sikre at adgangskoden til din Apple-konto ikke kan gemmes eller indsamles af appen, kan du vælge at oprette en adgangskode til din Apple-konto, som kun kan bruges med den app.

Du bruger denne app-specifikke adgangskode, når appen beder dig om at logge ind med din Apple-konto.

Hvis du vil generere og bruge app-specifikke adgangskoder, skal din Apple-konto være beskyttet med tofaktorgodkendelse.

Sådan opretter du en app-specifik adgangskode

  1. Log ind på din Apple-konto på account.apple.com.

  2. Klik på App-specifikke adgangskoder i afsnittet Log på og sikkerhed.

  3. Vælg Generer en app-specifik adgangskode, og følg fremgangsmåden på skærmen.

Indtast eller indsæt den app-specifikke adgangskode i appens adgangskodefelt, når du logger ind på din Apple-konto.

Sådan ophæves en app-specifik adgangskode

Du kan have op til 25 aktive app-specifikke adgangskoder. Hvis det er nødvendigt, kan du ophæve adgangskoderne enkeltvist eller på en gang.

  1. Log ind på account.apple.com.

  2. Klik på App-specifikke adgangskoder i afsnittet Log på og sikkerhed.

  3. Vælg knappen FjernEt minustegn inde i en cirkel. ud for en adgangskode, som du vil slette, eller på Ophæv alle.

Når du har ophævet en adgangskode, logges den app, der bruger den pågældende adgangskode, af iCloud, indtil du opretter en ny adgangskode og logger ind igen.

Hver gang du ændrer eller nulstiller adgangskoden til din primære Apple-konto, tilbagekaldes alle dine app-specifikke adgangskoder automatisk for at beskytte din kontos sikkerhed. Du skal oprette nye app-specifikke adgangskoder for eventuelle apps, som du vil fortsætte med at bruge.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: