Få adgang til din iCloud Mail, Kalender og Kontakter i tredjepartsapps
Du kan få adgang til din iCloud Mail, Kalender og Kontakter i understøttede tredjepartsapps på tværs af dine enheder, når du har godkendt appen ved hjælp af din Apple-konto.
Godkend appen
Når du opretter en konto i din understøttede tredjepartsapp, skal du indtaste e-mailadressen til din Apple-konto. Når du bliver bedt om det, skal du klikke på Tillad for at give appen tilladelse til at tilgå dine data og derefter vende tilbage til tredjepartsappen. Hvis du ændrer en e-mailadresse, et alias eller dit fulde kontonavn i iCloud Mail, får du vist disse ændringer, næste gang du godkender appen.
Hvis en app ikke understøtter dette, kan du i stedet logge ind med en app-specifik adgangskode.
Hvis du tidligere har brugt en app-specifik adgangskode, skal du tilbagekalde den app-specifikke adgangskode, når du har givet appen adgang til din Apple-konto.
Tilbagekald din godkendelse
Log ind på account.apple.com.
Vælg Login og sikkerhed i sidepanelet, og vælg derefter Deling af kontodata.
Vælg "Fjern adgang" for den app, du vil tilbagekalde din godkendelse fra.
Når du har tilbagekaldt din godkendelse, kan appen ikke få adgang til dine data, før du godkender den igen.