Hvis du ser fejl 9, 4005, 4013 eller 4014, når du gendanner din iPhone, iPad eller iPod touch

Der vises muligvis en af følgende fejlmeddelelser på din computer, når du forsøger at opdatere eller gendanne iPhone, iPad eller iPod touch.

Prøv at opdatere enheden igen

En af nedenstående meddelelser kan blive vist, hvis forbindelsen til din enhed afbrydes under opdatering eller gendannelse, eller hvis din computer ikke kan få enheden til at gendanne:

  • iPhone [enhedsnavn] kan ikke gendannes. Der opstod en ukendt fejl (9).

  • iPhone [enhedsnavn] kan ikke gendannes. Der opstod en ukendt fejl (4005).

  • iPhone [enhedsnavn] kan ikke gendannes. Der opstod en ukendt fejl (4013).

  • iPhone [enhedsnavn] kan ikke gendannes. Der opstod en ukendt fejl (4014).

Prøv disse trin:

  1. Sørg for, at din Mac har den nyeste version af macOS eller den nyeste version af iTunes.

  2. Tving din enhed til at genstarte:

    • iPad-modeller uden knappen Hjem: Tryk på lydstyrkeknappen nærmest den øverste knap, og slip den hurtigt igen. Tryk på lydstyrkeknappen længst væk fra den øverste knap, og slip den hurtigt igen. Tryk på den øverste knap, og hold den inde, indtil enheden genstarter. Hvis du ikke er sikker, kan du se, hvilke knapper du skal trykke på for at genstarte din iPad.

    • iPhone 8 eller en nyere model: Tryk på knappen Lydstyrke op, og slip den hurtigt igen. Tryk på knappen Lydstyrke ned, og slip den hurtigt igen. Tryk på sideknappen, og hold den inde, indtil Apple-logoet vises.

    • På iPhone 7, iPhone 7 Plus og iPod touch (7. generation): Tryk på både sideknappen (eller den øverste knap) og knappen Lydstyrke ned, og hold dem inde, indtil Apple-logoet vises.

    • På en iPad med knappen Hjem, iPhone 6s eller en tidligere model og iPod touch (6. generation) eller en tidligere model: Tryk på både sideknappen (eller den øverste knap) og Hjem-knappen, og hold dem nede, indtil Apple-logoet vises.

  3. Slut din enhed til computeren via et USB-kabel. Find din enhed på din computer.

  4. Når du får valget mellem at gendanne og opdatere, skal du klikke på Opdater – ikke Gendan – for at geninstallere softwaren og beholde dine personlige data.

Prøv disse trin, hvis du stadig har brug for hjælp

Hvis du kan opdatere din enhed, men den starter op i gendannelsesfunktion, skal du følge ovenstående trin igen. Vælg dog Gendan i stedet for Opdater i trin 4. Når gendannelsen er færdig, skal du indstille din enhed fra en sikkerhedskopi.

Sådan gør du, hvis du stadig får vist en fejl under opdateringen:

  1. Tjek, om der er opdateringer til din Mac eller pc. Hvis du genstarter computeren efter en opdatering, skal du kontrollere, om der er flere opdateringer efter genstarten.

  2. Prøv at gendanne enheden ved hjælp af et andet USB-kabel.

  3. Prøv at gendanne enheden ved hjælp af en anden computer.

Kontakt os, hvis du stadig får vist fejl 9, 4005, 4013 eller 4014, når du forsøger at gendanne din iPhone, iPad eller iPod touch.

Læs mere om fejl under opdatering og gendannelse.

Udgivelsesdato: