Find og se din iPhone eller iPad på din computer

Når du slutter din iPhone, iPad eller iPod til din computer, bør enheden blive vist i Finder, appen Apple Devices eller iTunes.

Se din enhed i Finder

Hvis din Mac bruger macOS Catalina eller nyere, vises navnet på din tilsluttede enhed i indholdsoversigten i et vilkårligt vindue i Finder. Klik på enhedens navn for at få vist detaljer om den.

En iPhone, der er angivet under Lokaliteter i indholdsoversigten i Finder.

Hvis din Mac bruger en tidligere version af macOS, eller hvis du bruger en Windows-pc, skal du se din enhed i appen Apple Devices eller iTunes i stedet.

Læs om, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan se din enhed i Finder.

Se din enhed i appen Apple Devices

Slut din enhed til din Windows-pc via et USB-kabel. Der vises et symbol for din tilsluttede enhed i indholdsoversigten i appvinduet for Apple Devices.

Et iPhone-symbol i indholdsoversigten i appen Apple Devices på Windows.

Læs om, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan se din enhed i indholdsoversigten.

Se din enhed i iTunes

Hvis din Mac bruger macOS Mojave eller tidligere, eller hvis du bruger en Windows-pc, vises der et symbol for din tilsluttede enhed i øverste venstre hjørne af iTunes-vinduet. Klik på symbolet for at få vist detaljer om din enhed.

Et iPhone-symbol på iTunes-værktøjslinjen.

Læs om, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan se din enhed i iTunes-vinduet.

Har du brug for mere hjælp?

Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.

Få forslag

Udgivelsesdato: