Om OS X-gendannelse

Hjælpeprogrammerne i OS X-gendannelse hjælper dig med at gendanne fra Time Machine, geninstallere OS X, få hjælp på internettet, reparere eller slette en harddisk m.m.

OS X-gendannelse er en del af Mac-computerens indbyggede gendannelsessystem. Du kan bruge hjælpeprogrammerne til at gendanne fra bestemte softwareproblemer eller udføre andre handlinger på din Mac-computer.

Start fra OS X-gendannelse

Start fra OS X-gendannelse ved at holde Kommando (⌘)-R nede, så snart du har tændt eller genstartet din Mac-computer. Du skal slippe tasten, når Apple-logoet vises. Hvis du ikke kan starte fra OS X-gendannelse, skal du prøve at holde Alternativ-Kommando-R nede for at starte fra OS X-internetgendannelse*.

Starten er fuldført, når du får vist vinduet OS X-hjælpeprogrammer.

Vinduet OS X-hjælpeprogrammer

Hvis du vil lukke OS X-hjælpeprogrammer, skal du vælge Genstart eller Luk ned i Apple-menuen (). Hvis du vil starte fra en anden startdisk, skal du vælge Startdisk i Apple-menuen og derefter vælge en startdisk og klikke på Genstart.

Brug hjælpeprogrammer i OS X-gendannelse

Efter en start fra OS X-gendannelse (eller OS X-internetgendannelse) skal du vælge mellem følgende hjælpeprogrammer og derefter klikke på Fortsæt:

  • Gendan fra Time Machine-sikkerhedskopi: Gendan din Mac-computer fra en ekstern harddisk eller Time Capsule, der indeholder en Time Machine-sikkerhedskopi af din Mac-computer.
  • Geninstaller OS X*: Download og geninstaller OS X på din startdisk. OS X-gendannelse (Kommando-R) installerer den OS X-version, der senest blev installeret på Mac-computeren. OS X-internetgendannelse (Alternativ-Kommando-R) installerer den version, som din Mac-computer oprindeligt blev leveret med.
  • Få hjælp på internettet*: Brug Safari til at søge på internettet og finde hjælp til din Mac-computer. Der findes også henvisninger til Apples websted med support. Browsertilbehør og -udvidelser deaktiveres.
  • Diskværktøj: Brug Diskværktøj til at reparere eller slette din startdisk eller anden harddisk.

Følgende hjælpeprogrammer findes i menuen Hjælpeprogrammer i menulinjen:

* OS X-internetgendannelse, Geninstaller OS X og Få hjælp på internettet kræver internetforbindelse. Hvis der skal oprettes forbindelse til et Wi-Fi-netværk, skal du placere markøren øverst på skærmen og derefter vælge et netværk i menuen for Wi-Fi-status . Nyere Mac-computere og visse ældre Mac-computere prøver automatisk at starte fra OS X-internetgendannelse, når der ikke kan startes fra OS X-gendannelse. Hvis dette sker, testes computerens hukommelse og startdisk, før starten er fuldført. 
 

Sidst ændret: