Gendan din Mac fra en sikkerhedskopi

Brug Overførselsassistent til at overføre filer fra din Time Machine-sikkerhedskopi til din Mac.

Hvis du har oprettet en Time Machine-sikkerhedskopi af din Mac, kan Overførselsassistent bruge denne sikkerhedskopi til at gendanne alle dine personlige filer, herunder dine apps og alt på din brugerkonto. Hvis du foretrækker kun at gendanne nogle få arkiver eller tidligere versioner af disse arkiver, kan du læse om, hvordan du bruger Time Machine til at gendanne bestemte arkiver.

Brug Overførselsassistent

  1. Hvis du har brug for at geninstallere macOS, skal du gøre det, inden du fortsætter. Hvis din Mac f.eks. viser et blinkende spørgsmålstegn, når du starter den, skal du først geninstallere macOS. Læs mere om, hvordan du geninstallerer macOS.

  2. Sørg for, at din Time Machine-disk til sikkerhedskopiering er sluttet til din Mac og er tændt.

  3. Åbn Overførselsassistent:

    • Hvis din Mac starter med en indstillingsassistent, der beder om oplysninger som dit land og netværk, skal du springe til det næste trin, da overførsel er en del af denne indstilling.

    • Hvis du allerede har udført den første indstilling af din Mac, skal du åbne Overførselsassistent. Du kan finde den i mappen Hjælpeapps i mappen Apps. Alternativt kan du bruge Spotlight til at finde og åbne den. Hvis du bliver bedt om tilladelse til at foretage ændringer, skal du indtaste din administratoradgangskode.

  4. Når du bliver spurgt om, hvordan dine data skal overføres, skal du vælge at overføre fra en Mac, Time Machine eller startdisk. Klik derefter på Fortsæt.

    Overførselsassistent med indstillingen "Fra Mac, Time Machine eller startdisk" valgt.
  5. Vælg din Time Machine-disk til sikkerhedskopiering. Der kan gå et øjeblik, før den vises. Klik derefter på Fortsæt.

    Overførselsassistent, der viser det valgte symbol for en Time Machine-disk.
  6. Vælg en sikkerhedskopi, og klik på Fortsæt. Hvis Fortsæt er dæmpet, eller hvis du gerne vil bruge en ældre sikkerhedskopi, skal du klikke på infopilennull ved siden af den viste sikkerhedskopi og derefter vælge en sikkerhedskopi.

    Overførselsassistent, der viser sikkerhedskopier af en Mac på den valgte Time Machine-disk.
  7. Overførselsassistent beregner, hvor meget lagringsplads der bruges af alle dine oplysninger, herunder apps, brugerkonti, arkiver, mapper og indstillinger. Vent på, at beregningen udføres.

  8. Marker afkrydsningsfeltet ud for hver kategori af arkiver, du vil overføre. Eller klik på infopilennull ud for en kategori, og vælg bestemte emner i den pågældende kategori. Klik på Fortsæt, når du er færdig.

    Overførselsassistent, der viser de forskellige kategorier af oplysninger.
  9. I det viste eksempel er Danny Rico og Olivia Rico begge brugerkonti.

    • Hvis du overfører en administratorkonto, vil du blive bedt om at klikke på Indstil adgangskode og indtaste en sikker adgangskode. Husk denne adgangskode. Du skal bruge den for at logge på din konto på din Mac.

    • Der tildeles en midlertidig adgangskode, som vises på skærmen, hvis du overfører en standardkonto. Skriv denne adgangskode ned. Når brugeren logger på første gang, skal brugeren indtaste denne adgangskode og derefter indtaste sin egen nye adgangskode, når brugeren bliver bedt om det.

      Overførselsassistent, der viser adgangskodeindstillingerne for en administrator- og ikke-administratorkonto.
  10. Hvis en konto med samme navn allerede findes på din Mac, bliver du bedt om at vælge:

    • Erstat kontoen på din Mac med kontoen fra Time Machine-sikkerhedskopien. Du får måske også muligheden for at beholde en kopi af den erstattede kontos data ved at flytte den til mappen Slettede brugere, hvor du senere kan få adgang til disse data.

    • Alternativt kan du omdøbe den gamle konto, før du overfører den til din Mac. På denne måde bevares begge konti, så du kan logge på dem separat på din Mac.

      Overførselsassistent, der viser indstillingerne for erstat eller bevar for en eksisterende konto.
  11. Hvis du bliver bedt om adgangskoden tilhørende en eksisterende bruger, der allerede er godkendt på din Mac, skal du klikke på Godkend og derefter indtaste adgangskoden til kontoen.

  12. Store overførsler kan tage flere timer at gennemføre og kan se ud til at gå midlertidigt i stå. Når Overførselsassistent er færdig, skal du afslutte Overførselsassistent og derefter logge på den overførte konto på din Mac.

Få mere at vide

Udgivelsesdato: