Nyheder i VoiceOver på Mac
macOS Sequoia indeholder flere nye funktioner, som giver dig større kontrol, når du bruger en Mac med VoiceOver.
Sprogrotoren hedder nu stemmerotoren. Brug stemmerotoren til at skifte mellem stemmer, uanset sproget. VoiceOver indeholder nye stemmer på arabisk, kinesisk, engelsk, hebraisk, japansk og koreansk.
Kategorien Styring i VoiceOver-værktøj hedder nu kategorien Kommandoer. Du kan bruge den til at tilpasse de kommandoer, du bruger til at styreVoiceOver. Du kan tilpasse de kommandoer, du bruger med VoiceOver-kombitasten, og de kommandoer, du bruger med Num. blok-taster, Alternativtaster, Hurtig navigation eller bevægelser på pegefelt.
Se Tilpas tastkommandoer og bevægelser på pegefelt til VoiceOver.
Når du interagerer med indlejret indhold, skal du nogle gange trykke på VO-Skift-pil ned flere gange for at komme ind til f.eks. en gruppe, der er inden i en anden gruppe. Når du er færdig med at udforske indlejret indhold i en app, kan du nu trykke på VO-Skift-esc for at hoppe til appens øverste niveau i stedet for at trykke på VO-Skift-pil op flere gange.
N kan du starte VoiceOver i gendannelsesfunktion, så du kan bruge VoiceOver midlertidigt med standardindstillingerne. Det kan være praktisk, hvis du kommer til at ændre en indstilling ved en fejl, og VoiceOver ikke længere fungerer som forventet. I gendannelsesfunktion kan du bruge VoiceOver-værktøj til at ændre indstillinger efter behov eller gendanne alle VoiceOver-indstillingers standardværdier.
Hvis din Mac har et indbygget pegefelt, kan du nu indstille en mulighed for at slå det fra, når VoiceOver er slået til. Det kan være praktisk, hvis du vil undgå at lave bevægelser på pegefeltet ved en fejltagelse.
VoiceOver indeholder en nydesignet interaktiv øvelse.
VoiceOver understøtter nu yderligere to sprog – kasakhisk og litauisk.
Se Apple-supportartiklen Understøttede sprog i VoiceOver.
Hent denne vejledning i format forberedt til punktskrift: BRF (Engelsk)