Brug Hurtig navigation i VoiceOver i apps og på websider på Mac
Med VoiceOver på Mac kan du bruge Hurtig navigation til at navigere udelukkende ved hjælp af piletasterne og rotoren Hurtig navigation eller ved hjælp af enkelte taster (i stedet for tastkombinationer).
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten, som du trykker på med ekstra taster for at indtaste VoiceOver-kommandoer. Som standard kan du trykke på ctrl + Alternativ samtidig eller bare på Skiftelås.
Slå Hurtig navigation til og fra
Slå hurtig navigation med piletast til eller fra: Tryk på VO-Skift-Q.
Slå hurtig navigation med et bogstav til eller fra: Tryk på VO-Q.
Du kan også vælge en indstilling til at slå Hurtig navigation med piletast, Hurtig navigation med et bogstav eller begge dele til og fra, når du trykker på venstre- og højrepilen samtidig. Tryk på VO-Fn-F8 for at åbne VoiceOver-værktøj, og klik på kategorien Kommandoer. Klik derefter på lokalmenuen “Venstre og højre piletaster”, og vælg en mulighed.
Naviger med piletaster
Når Hurtig navigation med piletast er slået til, kan du navigere ved kun at bruge piletasterne (uden VO-kombitasten). Før du kan navigere i visse emner, f.eks. en indholdsfortegnelse med flere niveauer, skal du interagere med dem.
Flyt rundt på skærmen: Tryk på venstrepilen eller højrepilen.
Udfør standardhandlingen på emnet i VoiceOver-markøren: Tryk på pil ned og pil op samtidig.
Start interaktion med et emne: Tryk på højre- og venstrepilen samtidig.
Stop interaktion med et emne: Tryk på venstrepilen og pil ned samtidig.
Naviger med enkelte taster
Når hurtig navigation med et bogstav er slået til, kan du trykke på enkelte taster for at navigere. Tryk f.eks. på b eller B for at navigere til den næste eller forrige knap, eller tryk på 1 eller ! for at navigere til den næste eller forrige Overskrift 1.
Du kan se og ændre standardtildelingen til enkelte taster, og tilføje dine egne tildelinger. Se Tildel tastkommander og bevægelser på pegefeltet til VoiceOver.
Naviger i apps og på websider med rotoren Hurtig navigation
Når hurtig navigation med piletast er slået til, kan du bruge rotoren Hurtig navigation til at navigere i emner, som bruger kategorier, der er baseret på den aktuelle sammenhæng. I en Mail-besked kan du f.eks. bruge rotoren Hurtig navigation til at navigere i en besked efter sætning, til at flytte mellem besked-headers og brødtekst eller flytte mellem beskeder.
Åbn rotoren Hurtig navigation: Tryk på venstrepil-pil op eller højrepil-pil op.
Gå til den næste kategori (f.eks. Tegn): Tryk på højrepil-pil op.
Gå til den forrige kategori (f.eks. Indholdsvælger): Tryk på venstrepil-pil op.
Naviger mellem emner i den aktuelle kategori: Tryk på pil op eller pil ned. VoiceOver-markøren flyttes, når du navigerer i emner.
Kategorien Indholdsvælger er især praktisk, når du vil se eksempler på beskeder i Mail. Når VoiceOver-markøren er i et eksempel på en besked, kan du trykke på tasterne til Hurtig navigation for at gå til kategorien Indholdsvælger og derefter trykke på pil op eller pil ned. VoiceOver-markøren forbliver i eksemplet på beskeden, mens du flytter op og ned på beskedlisten, så det bliver muligt at høre e-mailbeskeder uden at skulle navigere til dem først.
Når Hurtig navigation er slået til, er pilen til Hurtig navigation og kommandoer med et bogstav inkluderet på menuen Kommandoer. Se Søg efter kommandoer til VoiceOver.
Hent denne vejledning i format forberedt til punktskrift: BRF (Engelsk)