Naviger i notifikationer med VoiceOver på Mac
Notifikationer vises i øverste højre hjørne af skærmen. Afhængigt af de indstillinger, du har valgt i Notifikationer, modtager du notifikationsbannere eller advarsler.
Bannere vises kun kortvarigt på skærmen. Når du modtager en, siger VoiceOver navnet på appen (f.eks. Mail) og en kort beskrivelse (f.eks. dit navn og emnet i e-mailbeskeden), men VoiceOver-markøren flyttes ikke til notifikationen.
Advarsler forbliver på skærmen, indtil du reagerer på dem. Når du modtager en, siger VoiceOver Notifikationsadvarsel, og VoiceOver-markøren flyttes automatisk til notifikationen og bliver der, indtil du reagerer på den eller navigerer et andet sted hen.
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten, som du trykker på med ekstra taster for at indtaste VoiceOver-kommandoer. Som standard kan du trykke på ctrl + Alternativ samtidig eller bare på Skiftelås.
Åbn notifikationer fra menuen med VoiceOver-notifikationer
Menuen VoiceOver-notifikationer viser notifikationer, som i øjeblikket vises på skærmen.
Du åbner menuen VoiceOver-notifikationer ved at trykke på VO-N.
Du kan navigere på listen med widgets ved at trykke på VO-pil ned eller pil op.
Når du hører den notifikation, du vil åbne, skal du trykke på mellemrumstasten.
Naviger i en notifikation
Når der er en notifikation i VoiceOver-markøren, meddeler VoiceOver de handlinger, du kan udføre, f.eks. Snooze, Svar eller Luk.
Du åbner menuen Handlinger til en notifikation ved at trykke på VO-Kommando-mellemrumstast.
Naviger på listen over handlinger ved at trykke på VO-pil ned eller VO-pil op, indtil du hører den handling, du vil udføre.
Du vælger en handling ved at trykke på VO-mellemrumstast.
Du kan få vist notifikationer, du eventuelt har overset i Notifikationscenter. Du åbner Notifikationscenter ved at trykke på VO-O.
Hent denne vejledning i format forberedt til punktskrift: BRF (Engelsk)