Skift indstillinger til Apple TV-appen på iPhone og iPad
Du kan ændre dine indstillinger til streaming og overførsel, rydde historikken over, hvad du har set, slå tilpasningsfunktioner fra, justere indstillingerne til automatisk afspilning og opdatere dine enhedspræferencer i forhold til Apple TV-appen.
Rediger indstillinger til streaming og overførsel
Gå til appen Indstillinger
på din iPhone eller iPad.Tryk på Apps, og tryk derefter på TV.
Vælg streamingmuligheder:
Brug mobildata: Slå fra for at begrænse streaming til Wi-Fi-forbindelser.
Mobilnetværk: Vælg Høj kvalitet eller Automatisk.
Wi-Fi: Vælg Høj kvalitet eller Databesparelse.
Høj kvalitet kræver en hurtigere internetforbindelse og bruger flere data.
Vælg overførselsmuligheder:
Brug mobildata: Slå fra for at begrænse overførsler til Wi-Fi-forbindelser.
Mobilnetværk: Vælg Høj kvalitet eller Hurtige overførsler.
Wi-Fi: Vælg Høj kvalitet eller Hurtige overførsler.
Høj kvalitet gør overførsler langsommere og bruger flere data.
Sprog: Vælg et sprog. Hvert ekstra sprog til lyd øger overførslens størrelse. Du kan fjerne et sprog ved at skubbe til venstre på det sprog, du vil fjerne, og derefter trykke på Slet.
Standardsproget er det primære sprog i dit land eller område. Hvis du har slået Lydbeskrivelser til i indstillingerne til Tilgængelighed, hentes der også lydbeskrivelser.
Automatiske overførsler: Slå til for automatisk at hente de næste to episoder af udsendelser, du starter i Se videre.
Når du har set indholdet, bliver udsendelserne automatisk slettet.
Bemærk: De indstillinger til streaming og overførsel, du ser, afhænger af din enhed.
Ryd historikken over, hvad du har set
Gå til Apple TV-appen
på din iPhone eller iPad.Gør et af følgende:
iPhone: Tryk på Hjem, og tryk derefter på dit billede eller dine initialer øverst til højre.
iPad: Tryk på
, og tryk derefter på dit billede eller dine initialer nederst til venstre.
Tryk på Anonymitet & adgang, og tryk på Ryd afspilningshistorik.
Slå tilpasningsfunktioner fra
Det, du ser, har som standard indflydelse på dine personlige anbefalinger og emnerne på din liste på alle de enheder, hvor du er logget ind på den samme Apple-konto. Du kan slå denne funktion fra.
Gå til appen Indstillinger
på din iPhone eller iPad.Tryk på Apps, og tryk derefter på TV.
Slå Brug afspilningshistorik fra.
Skift indstillinger til autoafspil
Som standard afspilles den næste episode automatisk, når du er færdig med en episode af en tv-udsendelse. Og når du er færdig med en udsendelse, film eller sportsbegivenhed, afspilles anbefalet indhold automatisk. Du kan ændre disse indstillinger.
Gå til Apple TV-appen
på din iPhone eller iPad.Gør et af følgende:
iPhone: Tryk på Hjem, og tryk derefter på dit billede eller dine initialer øverst til højre.
iPad: Tryk på
, og tryk derefter på dit billede eller dine initialer nederst til venstre.
Tryk på Afspilning, og gør et af følgende:
Afspil den næste episode automatisk: Slå Afspil næste episode til eller fra.
Afspil automatisk indhold, der er anbefalet til dig, når du er færdig med en udsendelse, film eller sportsbegivenhed: Slå Afspil en anbefaling til eller fra.
Skift indstillinger på din enhed
Gå til appen Indstillinger
på din iPhone eller iPad.Tryk på Apps, og tryk derefter på TV.
Gør derefter et af følgende:
Vis eller skjul resultater fra igangværende kampe: Slå Vis resultater fra igangværende kampe fra.
Brug din historik over, hvad du har set, til personlige anbefalinger og Se videre: Slå Brug afspilningshistorik til.