Shazam i grundtræk
Shazam kan meget mere, end du tror. Mens der bliver afspillet musik omkring dig, kan du med et enkelt tryk åbne for en hel verden af musikopdagelse (og en lille smule magi). Du kan bruge Shazam på iPhone, iPad, Android-enheder, Apple Watch, Mac og HomePod.
Klik på et link herunder for at lære at:
Identificere musik, der afspilles i apps eller gennem hovedtelefoner eller øretelefoner på iPhone, iPad eller Android
Finde kommende koncerter, få påmindelser og se oplysninger om billetter til dine favoritkunstnere
Åbne en identificeret sang eller føje den til en hvilken som helst playliste i Apple Music
Åbne en identificeret sang i Spotify på iPhone eller iPad
Åbne en identificeret sang i Spotify, Deezer eller YouTube Music på Android
Dele dine identificerede sange med venner eller familie eller på sociale medier ved hjælp af Beskeder og andre apps
Følge med i tidssynkroniserede sangtekster eller se officielle musikvideoer fra Apple Music eller YouTube
Lytte til de kunstnere fra hele verden, hvis sange er identificeret flest gange med Shazam
Købe dine identificerede sange for at støtte de kunstnere, du elsker
Føje din egen musik til musikbiblioteket i Shazam
Tillade haptisk feedback, slå videoeksempler til eller fra eller ændre andre indstillinger på iPhone, iPad eller Android
Shazam fungerer ved hurtigt at matche et digitalt fingeraftryk af den musik, du hører, med en af de millioner af sange, der findes i Shazam-kataloget.
Hvor gemmes mine identificerede sange?
På Apple-enheder, hvor iCloud-synkronisering og tofaktorgodkendelse er slået til, bliver identificerede sange gemt i Shazam-appen og historikken over musikgenkendelse i Kontrolcenter. Du har adgang til dine Shazam-sange fra en hvilken som helst iPhone eller iPad, når du er logget ind med dit Apple-id.
På Android-enheder bliver identificerede sange gemt i Shazam-appen, når du er logget ind med din e-mail- eller Google-konto.
Du kan se, hvordan du sikrer, at sange bliver synkroniseret mellem dine enheder, i Før du bruger Shazam.
Hvis du desuden opretter forbindelse til Apple Music på iPhone, iPad eller Android, føjes de sange, der identificeret med Shazam-appen, til playlisten “My Shazam Tracks” (Mine Shazam-numre) i appen Musik. Hvis du opretter forbindelse til Spotify på iPhone, iPad eller Android, føjes dine nye sange til playlisten “My Shazam Tracks” (Mine Shazam-numre) i Spotify-appen.