Identificer en sang med Shazam på internettet
Shazam-udvidelsen til Chromium-webbrowsere scanner og identificerer musik, som afspilles på en webside. Du kan også identificere musik, som afspilles omkring dig, med enhver webbrowser ved at gå til websiden shazam.com.
Identificer sange i din webbrowser vha. Chrome-udvidelsen
Hvis du bruger en Chromium-webbrowser på din Mac eller Windows-computer, kan du installere Shazam-udvidelsen og identificere sange direkte i en fane i browseren.
I en Chromium-webbrowser på din Mac eller pc skal du gå til siden med Shazam-udvidelser på Google Chrome Webshop.
Klik på Føj til [din browser], og klik derefter på “Tilføj udvidelse” i den dialog, der vises.
Udvidelsen bliver føjet til din browser.
Klik på knappen Udvidelser på værktøjslinjen, og klik derefter på symbolet for knappenålen ud for Shazam.
Shazam-symbolet føjes til browserens værktøjslinje.
Klik på på værktøjslinjen i en fane, der afspiller musik, for at identificere sangen.
Du kan også gøre følgende:
Se dine tidligere identificerede sange: Klik på på værktøjslinjen, klik på for at vise dine sange, og rul derefter gennem listen. Sange, der er identificeret med Shazam-appen eller på shazam.com, vises ikke på listen.
Lyt til sangen på shazam.com: Klik på sangen i Shazam-resultatet.
Lyt til sangen i Apple Music på internettet: Klik på knappen Open in Apple Music (Åbn i Apple Music).
Hvis du ikke allerede er logget ind på Apple Music, skal du klikke på knappen Connect to Apple Music (Opret forbindelse til Apple Music), logge ind på din Apple-konto og derefter følge instruktionerne på skærmen for at give Shazam adgang til Apple Music.
Bemærk: Du skal abonnere på Apple Music for at kunne lytte til hele sange og se hele videoer. Se Apple-supportartiklen Tilmeld dig Apple Music.
Identificer sange på webstedet shazam.com
Åbn webbrowseren (f.eks. Safari, Firefox eller Google Chrome) på din enhed, og gå til www.shazam.com.
Tryk eller klik på i det nederste højre hjørne, og følg instruktionerne på skærmen for at give Shazam adgang til din enheds mikrofon.
Den identificerede sang og den tilhørende sangtekst eller video vises (hvis de er tilgængelige). Tilgængelige oplysninger om koncerter vises under sangen eller videoeksemplet.
Sange, der identificeres på shazam.com, gemmes ikke i Shazam-appen.
Tip: Hvis du vil afspille hele sange og føje dem til dit Apple Music-bibliotek, skal du trykke eller klikke på Connect to Apple Music (Opret forbindelse til Apple Music) og følge instruktionerne på skærmen. Når du har åbnet en sang i Apple Music, kan du føje den til en playliste.