Anmod om en lærerkonto i Skolearbejde
Hvis du vil bruge Skolearbejde, skal du være logget ind på din enhed med et administreret Apple-id. Hvis din skole er tilmeldt Apple School Manager, men ikke har indstillet dit administrerede Apple-id, kan du bruge skolens e-mailadresse til at anmode om et id. Husk, at du ikke kan bruge e-mailadresser på offentlige domæner, f.eks. @icloud.com, @gmail.com, @outlook.com.
Indsend en kontoanmodning
Åbn Skolearbejde .
Tryk på Lærere, angiv din e-mailadresse fra skolen, og tryk derefter på Næste.
Apple sender dig en e-mail for at få bekræftet, at du er ejer af e-mailadressen.
For at bekræfte din e-mailadresse skal du trykke på Næste eller trykke på linket i e-mailen.
Indtast din 6-cifrede bekræftelseskode.
Apple kontrollerer, at den e-mailadresse, du har angivet, er knyttet til en organisation i Apple School Manager.
For at bekræfte din organisation skal du trykke på "Ja, det er min organisation".
For at fuldføre din anmodning om et administreret Apple-id skal du indtaste følgende oplysninger:
Lokalitet: Du kan kun vælge lokaliteter, som skolens it-administrator har tilføjet som en lokalitet i Apple School Manager.
Fornavn og Efternavn: Indtast dit fornavn og dit efternavn.
Medarbejder-id eller -nummer: Indtast dit medarbejder-id eller badgenummer.
Skolearbejde sender din anmodning til din it-administrator til godkendelse i Apple School Manager. Når den er godkendt, modtager du dit nye administrerede Apple-id og en adgangskode via e-mail eller i et arkiv fra din it-administrator.