Tilpas en startside i Safari på Mac
Du kan anbringe det, der er vigtigst for dig, på et samlet sted – startsiden.
I Safari på din Mac skal du vælge Bogmærker > Vis startside.
Klik på knappen Indstillinger i nederste højre hjørne af vinduet.
Vælg indstillinger til din startside.
Brug startsiden på alle enheder: Vælg denne mulighed for at bruge den samme startside på din iPhone, iPad, iPod touch og andre Mac-computere. Du skal være logget ind på dine andre enheder med samme Apple-id som på din Mac, og Safari skal være slået til i indstillingerne til iCloud. Du skal også slå tofaktorgodkendelse til på alle dine Apple-enheder. Se flere oplysninger i Apple-supportartiklen Tofaktorgodkendelse til Apple-id.
Favoritter i fanegrupper: Vis websteder, du har tilføjet som favoritter i den valgte fanegruppe.
Senest lukkede faner: Vis websteder fra faner, du for nylig har lukket i den valgte fanegruppe.
Favoritter: Vis websteder fra den bogmærkemappe, du har valgt under Generelt i indstillingerne. Se Rediger generelle indstillinger.
Hyppigt besøgte: Vis websteder, du har besøgt ofte eller for nylig.
Delt med dig: Vis videoer, nyhedsartikler og andre links, som venner har delt med dig vha. appen Beskeder.
Før du kan se emner under Delt med dig, skal du sørge for, at Safari er valgt i vinduet Delt med dig i indstillingerne til Beskeder. Du kan kun se emner, som er delt med dig, hvis personerne, der har delt dem, findes i dine kontakter.
Siri-forslag: Vis foreslåede websteder, der er fundet i Beskeder, Mail og andre apps. Hvis Siri-forslag ikke vises, kan du slå muligheden til. Se Sådan fungerer Siri-forslag på Mac.
Læseliste: Vis websider, du vil læse senere.
Anonymitetsrapport: Vis et resume, du kan klikke på for at se flere oplysninger om, hvem der blev forhindret i at spore dig.
iCloud-faner: Vis websider, der er åbne på dine andre enheder.
Du skal være logget ind på dine andre enheder med samme Apple-id som på din Mac, og Safari skal være slået til i indstillingerne til iCloud.
Baggrundsbillede: Du kan vælge et medfølgende billede eller vælge et af dine fotos (den første mulighed til venstre). Hvis den første mulighed viser knappen Tilføj , skal du klikke på den for at vælge et af dine fotos. Hvis den første mulighed viser et tidligere valgt foto, skal du klikke på knappen Luk for at vælge et andet foto.
Du kan også trække et foto til startsiden.
Træk indstillinger til startsiden i den rækkefølge, de skal vises i.
Klik i Safari-vinduet.
Du kan få vist startsiden, hver gang du åbner et nyt vindue eller en ny fane. Se Skift Generelle indstillinger. Du kan også se startsiden ved at klikke i det smarte søgefelt. Se Se dine favoritter.