Reager på meddelelser om påmindelser på Mac
Meddelelser om påmindelser vises i øverste højre hjørne af skærmen. Du kan færdiggøre, udsætte eller se påmindelsen direkte fra meddelelsen.
Bemærk: Alle de funktioner i Påmindelser, der beskrives i denne vejledning, er tilgængelige, når du bruger opgraderede iCloud-påmindelser. Nogle funktioner er ikke tilgængelige, hvis du bruger konti fra andre udbydere.
Gør et af følgende i meddelelsen om påmindelsen på din Mac:
Færdiggør en påmindelse: Klik på Færdig.
Få en påmindelse igen efter et stykke tid: Klik på Senere, og vælg derefter, hvornår meddelelsen skal vises igen:
Få en påmindelse, indtil du færdiggør påmindelsen: Klik på Senere, og vælg derefter Ignorer. Meddelelsen vises igen næste gang du afbryder vågeblus på din Mac, logger ud og ind eller genstarter din Mac.
Vis oplysninger om meddelelser i Påmindelser: Klik på titlen på meddelelsen. Du kan gøre dette, så du kan slette meddelelsen (i stedet for at markere den som færdig) eller redigere oplysningerne i meddelelsen i programmet Påmindelser.
Se alle meddelelser om påmindelser: Klik på symbolet for Meddelelsescenter i øverste højre hjørne af skærmen, og klik derefter på Meddelelser.