
Abonner på serier eller kanaler i Podcasts på Mac
En kanal er en samling serier, der tilbydes af en podcastproducent.
Du kan lytte til gratis serier og kanaler og købe abonnement på andre for at få adgang til eksklusivt indhold, nye udgivelser, episoder uden reklamer m.m.
Bemærk: Abonnementer er ikke tilgængelige i alle lande og områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.
Abonner på en serie eller kanal
Vælg den serie eller kanal, du vil abonnere på, i appen Podcasts
på din Mac.
Når du abonnerer på en serie, følger du den automatisk. Se Følg eller hold op med at følge serier.
Klik på abonnementsknappen.
Hvis du bruger Familiedeling, og en anden i familiegruppen abonnerer på en serie eller en kanal, vises en besked om, at du allerede har adgang.
Du bliver måske bedt om at skrive dit Apple-id og adgangskoden. Sørg for at logge ind med det samme Apple-id, som du bruger til køb i App Store og iTunes Store.
Bekræft abonnementet ved at vælge et tilgængeligt abonnementstilbud fra podcastproducenten (f.eks. årligt eller månedligt abonnement).
Når du abonnerer på en kanal eller følger en serie, som en kanal tilbyder, kan du hurtigt få adgang til kanalen ved at klikke på Kanaler i indholdsoversigten.
Opsig eller rediger dit abonnement
Du kan se eller ændre abonnementer, du har købt i appen Podcasts, App Store, Apple TV-appen, iTunes Store og Apple News.
Vælg Konto > Vis Apple-id i appen Podcasts
på din Mac. Indstillingerne til Medier og køb åbnes.
Klik på Administrer ved siden af Abonnementer.
Klik på Rediger ved siden af et abonnement, og gør derefter et af følgende:
Rediger abonnementsindstillinger: Vælg en indstilling på listen Indstillinger, og klik derefter på OK.
Opsig dit abonnement: Klik på Opsig abonnement, bekræft opsigelsen, og klik derefter på OK.
Del Apple Podcasts-abonnementer
Når du abonnerer på serier eller kanaler, kan du bruge Familiedeling til at dele dine abonnementer med op til fem familiemedlemmer. Medlemmerne af din familiegruppe får automatisk adgang til de serier og kanaler, du abonnerer på.
Hvis du tilmelder dig en familiegruppe, og et andet medlem af familiegruppen abonnerer på en serie eller en kanal, du allerede abonnerer på, bliver dit abonnement ikke fornyet på den næste faktureringsdato. Du bruger i stedet gruppens abonnement. Hvis du tilmelder dig en familiegruppe, der ikke abonnerer, bruger gruppen dit abonnement.
Bemærk: Hvis du vil stoppe deling af et abonnement på Apple Podcasts med en familiegruppe, kan du opsige abonnementet, forlade familiegruppen eller (hvis du er den ansvarlige for familien) holde op med at bruge Familiedeling.
Hvis du vil vide mere om, hvordan Podcasts beskytter dine oplysninger og giver dig mulighed for at vælge, hvad du vil dele, skal du vælge Hjælp > Om Apple Podcasts og anonymitet.