macOS High Sierra

Anvend ændringer på valgte farver

Du kan justere bestemte farver på et fotografi ved hjælp af justeringen Selektiv farve. På et fotografi af en hund, der har en farvet hat på, kan du f.eks. bruge justeringen Selektiv farve til at ændre farven på hundens hat.

Foto før justeringen Selektiv farve.
Foto efter justeringen Selektiv farve.

Du kan vælge og ændre nuance, mætning og luminans af op til seks forskellige farver på et fotografi.

  1. Dobbeltklik på et fotografi, og klik derefter på Rediger på værktøjslinjen.

  2. Klik på Juster på værktøjslinjen.

  3. Klik på trekanten ud for Selektiv farve i vinduet Juster.

  4. Klik i et farvefelt for at vælge det og lagre farveændringen, klik på pipetteknappen , og vælg en farve i fotografiet, som du vil ændre.

    Betjeningsmuligheder til Selektiv farve, der viser pipetteknappen og farvefelter.
  5. Vælg en farve, og træk mærkerne for at ændre farven:

    Betjeningsmuligheder til Selektiv farve, der viser mærkerne Nuance, Mætning, Luminans og Udsnit.
    • Nuance: Juster nuancen i den valgte farve. Du kan f.eks. ændre en grøn nuance til blå.

    • Mætning: Forøger eller formindsker den valgte farves overordnede farveintensitet. Hvis du afmætter en kraftig lyserød farve, kan du f.eks. ændre den til lys eller næsten grå lyserød.

    • Luminans: Justerer den valgte farves luminans (indtrykket af lysstyrken eller den mængde lys, der reflekteres fra en overflade).

    • Udsnit: Justerer det farveinterval, som ændres ud fra dit farvevalg. Ved at ændre intervallet kan du øge eller mindske, hvor meget tilsvarende farver påvirkes på fotografiet. Ved at øge intervallet for en valgt blå farve kan du f.eks. ændre alle blå farver på en himmel, og ved at mindske intervallet kan du begrænse ændringen af blå til et bestemt blåt objekt.