Slet fotos fra iCloud i Fotos på Mac
Hvis du har brug for mere iCloud-lagringsplads, kan du opgradere din iCloud-lagringsplads. Se Opgrader til iCloud+. Hvis du ikke vil opgradere din iCloud-lagringsplads, kan du slette nogle fotos fra iCloud for at frigøre plads. Her er en let metode til at oprette kopiere og derefter slette fotos i iCloud fra Fotos på din Mac.
Opret kopier af de fotos, du vil slette
Du kan oprette kopier af de fotos, der opbevares i iCloud ved at hente originalerne til din Mac og derefter eksportere dem til et sikkert opbevaringssted.
Vælg Fotos > Indstillinger i Fotos på din Mac, klik på iCloud, og vælg “Hent originaler til denne Mac”.
Du skal måske vente, mens de originale fotos hentes fra iCloud til systemets fotobibliotek. (Hvis du tidligere har valgt muligheden, er dine originaler allerede gemt i biblioteket).
Vælg de fotos, du vil eksportere, når opdateringen er færdig.
Vælg Arkiv > Eksporter > Eksporter [antal] fotos, vælg de ønskede eksportindstillinger, og klik derefter på Eksporter.
Vælg en placering i Finder eller en ekstern disk at gemme dine arkiver i, og klik derefter på Eksporter.
Slet de originale fotos fra systemets fotobibliotek
Når du sletter arkiver fra systemets fotobibliotek, slettes de også i iCloud.
Vælg de emner, du vil slette, i appen Fotos på din Mac, tryk på slettetasten, og klik derefter på Slet.
De slettede emner vises nu i albummet Slettet for nylig i indholdsoversigten og optager ikke længere lagringsplads i iCloud. De slettede emner er tilgængelige i Slettet for nylig i 30 dage på alle dine enheder, hvor du er logget ind med det samme Apple-id.
Bemærk: Albummet Slettet for nylig vises kun i indholdsoversigten, når du har slettet fotos. Hvis du sletter eller gendanner alt i albummet Slettet for nylig, så det bliver tomt, fjernes det fra indholdsoversigten.