Skift baggrund på side i Pages på Mac
Du kan føje en farve, et farveforløb eller et billede til baggrunden af enkelte sider i et sidelayoutdokument. Du kan også ændre baggrunden på en masterside for at anvende ændringen på alle de sider, der bruger mastersiden.
Skift baggrund på en enkelt side
Klik på et tomt område i dokumentet.
Klik på Baggrund i indholdsoversigten Format , og vælg derefter en af følgende fyldtyper:
En farve eller et farveforløb, der er designet til skabelonen: Klik på lokalmenuen Baggrund, og vælg Farvefyld. Klik i farvefeltet til højre for Baggrund, og vælg en farve eller et farveforløb.
Et farveforløb med to farver til udfyldning: Klik på lokalmenuen Baggrund, og vælg Fyld til farveforløb, og klik derefter på farvefelterne under Baggrund, og vælg farver. Den venstre side af hvert farvefelt viser farver, der passer til skabelonen; farvehjulene åbner farvevinduet, hvor du kan vælge alle farver.
Et specielt farveforløb: Klik på lokalmenuen Baggrund, vælg Avanceret fyld til farveforløb. Klik derefter på de kvadratiske farvefelter under mærket for at vælge farver. Skub firkanterne, og brug andre værktøjer til at ændre blandingen, vinklen og retningen på farveforløbet.
Et billede: Klik på lokalmenuen Baggrund, og vælg Billedfyld. Klik på Vælg, og klik derefter to gange på et billedarkiv med arkivendelsen .jpg, .png eller .gif.
Skift baggrund på en masterside
Klik på et tomt område på en side, der bruger den masterside, du vil redigere.
Klik på Rediger masterside nederst i indholdsoversigten Format .
Klik på trekanten ud for Baggrund i indholdsoversigten Format .
Klik på lokalmenuen under Baggrund, og vælg derefter en af følgende fyldtyper:
En farve eller et farveforløb, der er designet til skabelonen: Klik på lokalmenuen Baggrund, og vælg Farvefyld. Klik i farvefeltet til højre for Baggrund, og vælg en farve eller et farveforløb.
Et farveforløb med to farver til udfyldning: Klik på lokalmenuen Baggrund, og vælg Fyld til farveforløb, og klik derefter på farvefelterne under Baggrund, og vælg farver. Den venstre side af hvert farvefelt viser farver, der passer til skabelonen; farvehjulene åbner farvevinduet, hvor du kan vælge alle farver.
Et specielt farveforløb: Klik på lokalmenuen Baggrund, vælg Avanceret fyld til farveforløb. Klik derefter på de kvadratiske farvefelter under mærket for at vælge farver. Skub firkanterne, og brug andre værktøjer til at ændre blandingen, vinklen og retningen på farveforløbet.
Et billede: Klik på lokalmenuen Baggrund, og vælg Billedfyld. Klik på Vælg, og klik derefter to gange på et billedarkiv med arkivendelsen .jpg, .png eller .gif.
Klik på OK nederst i vinduet for at vende tilbage til dokumentet.
Du kan få flere oplysninger om fyldmulighederne i Udfyld figurer og tekstfelter med farve eller et billede.