Tilføj eksisterende video og lyd i Pages på Mac
Du kan føje video og lyd til et dokument eller erstatte et medieeksempel med en video.
Bemærk: Video- og lydarkiver skal være i et format, som QuickTime understøtter på Mac. Hvis du ikke kan tilføje eller afspille et video- eller lydarkiv, kan du prøve at bruge iMovie, QuickTime Player eller Compressor til at konvertere arkivet til et MPEG-4-arkiv (med arkivendelsen .m4a) til lyd eller et QuickTime-arkiv (med arkivendelsen .mov) til video.
Du kan også optage lyd og føje den til dokumentet.
Tilføj eksisterende video eller lyd
Gør et af følgende:
Træk et mediearkiv fra computeren til et medieeksempel eller et andet sted på siden.
Klik på på værktøjslinjen, klik på Musik eller Film, og træk derefter et arkiv til et medieeksempel eller et andet sted på siden. Du søger efter medier ved at klikke på forstørrelsesglasset i øverste højre hjørne af medievinduet.
Klik på knappen Afspil på mediet for at afspille det i dokumentet.
Erstat video eller lyd
Klik for at vælge videoen eller lyden på siden.
Klik på fanen Film eller Lyd i indholdsoversigten Format .
Klik på Erstat.
Vælg et video- eller lydarkiv, og klik derefter på Åbn.
Tilføj en videobeskrivelse
Du kan føje en beskrivelse til videoer i dit dokument. Videobeskrivelser læses af hjælpemiddelteknologi (f.eks. VoiceOver), når nogen bruger teknologien sammen med dit dokument. Videobeskrivelser er ikke synlige i dokumentet.
Klik på videoen for at vælge den, og klik derefter på fanen Film i indholdsoversigten Format .
Tryk på tekstfeltet Beskrivelse, og skriv derefter din tekst.
Hvis du eksporterer dit dokument som et PDF-dokument, kan videobeskrivelser stadig læses af hjælpemiddelteknologi. Se Eksporter til Word-, PDF- eller et andet arkivformat i Pages på Mac.
Du kan læse, hvordan du føjer beskrivelser til et billede eller en tegning, under Tilføj en billedbeskrivelse eller Tilføj en tegningsbeskrivelse.
Tilføj en lydbeskrivelse
Du kan føje en beskrivelse til lyd i dit dokument. Lydbeskrivelser læses af hjælpemiddelteknologi, når nogen bruger teknologien sammen med dit dokument. Lydbeskrivelser er ikke synlige i dokumentet.
Klik på lyden for at vælge den, og klik derefter på fanen Lyd i indholdsoversigten Format .
Tryk på tekstfeltet Beskrivelse, og skriv derefter din tekst.
Hvis du eksporterer dokumentet som et PDF-dokument, kan lydbeskrivelser stadig læses af hjælpemiddelteknologi. Se Eksporter til Word-, PDF- eller et andet arkivformat i Pages på Mac.
Du kan læse, hvordan du føjer beskrivelser til et billede, en tegning eller en video, under Tilføj en billedbeskrivelse, Tilføj en tegningsbeskrivelse eller Tilføj en videobeskrivelse.
Du kan indstille, at Pages skal optimere formatet på og kvaliteten af film og billeder, du føjer til dokumenter.
Du kan læse, hvordan du indstiller en video- eller lydsløjfe, justerer lydstyrken ved afspilning eller foretager andre ændringer af dine medier, under Rediger video og lyd.