Brugerhåndbog til Pages på Mac
- Velkommen
-
- Rediger skriften eller skriftstørrelsen
- Indstil en standardskrift
- Fed, kursiv, understreget og gennemstreget
- Rediger farven på tekst
- Føj skygge eller kontur til tekst
- Ændre brugen af store og små bogstaver
- Kopier og indsæt tekstformater
- Føj en markeringseffekt til tekst
- Formater bindestreger, tankestreger og anførselstegn
-
- Brug iCloud Drive med Pages
- Eksporter til Word-, PDF- eller et andet arkivformat
- Åbn en iBooks Author-bog i Pages
- Formindsk arkivstørrelsen på dokumenter
- Gem et stort dokument som et pakkearkiv
- Gendan en tidligere version af et dokument
- Flyt et dokument
- Slet et dokument
- Lås et dokument
- Beskyt et dokument med en adgangskode
- Opret og administrer specielle skabeloner
- Copyright
Kopier og indsæt tekstformater i Pages på Mac
Du kan nemt give teksten i et dokument et ensartet udseende ved kun at kopiere formatet i valgt tekst og anvende formatet på anden tekst.
Kopier og indsæt et tekstformat
Gør et af følgende:
Vælg teksten med det format, du vil kopiere. Det er formatet på det første tegn i den valgte tekst, der kopieres. Vær omhyggelig, når du vælger. Hvis det første tegn i det valgte er et mellemrum, erstattes den tekst, hvor du indsætter formatet, af mellemrum.
Anbring indsætningsmærket i teksten med det format, du vil kopiere. Alt det, du ville se, hvis du begyndte at skrive ved indsætningsmærket, kopieres. Det gælder det tegnformat, afsnitsformat og eventuelle tilsidesættelser af formatet, som er anvendt på teksten.
Vælg Format > Kopier format (på Formatmenuen øverst på skærmen).
Vælg den tekst, som du vil anvende formatet på, eller anbring indsætningsmærket i tekst, og vælg derefter Format > Indsæt format.
Hvis du anbringer indsætningsmærket i et afsnit eller vælger hele afsnit, tekstfelter eller figurer uden tekst, erstattes eksisterende afsnits- eller tegnformater med det, som du indsætter.
Hvis du vælger en del af et eller flere afsnit (f.eks. et eller flere ord i et afsnit) eller et helt afsnit og en del af et andet afsnit, anvendes kun tegnformater på den valgte tekst, ikke afsnitsformater.
Du kan indsætte tekstformater fra et Pages-dokument i et andet Pages-dokument. Hvis det dokument, hvor du indsætter formatet, ikke har formatet, føjes det til dokumentets menu med tegnformater eller afsnitsformater. Hvis der allerede findes et format med samme navn, opstår en tilsidesættelse af formatet. I Opdater eller tilbagefør et afsnitsformat kan du læse, hvordan du håndterer tilsidesættelser af formatet.
Tip: Du kan føje knapper til værktøjslinjen til kopiering og indsættelse af et format.