Tilføj afkrydsningsfelter og andre funktioner i Numbers til iCloud
Du kan tilføje afkrydsningsfelter, stjernevurderinger eller andre interaktive funktioner i celler. Det kan du f.eks. gøre, hvis du vil se, hvordan ændringer af dataene i en celle påvirker formler, diagrammer og dine data overordnet.
Stjernevurderinger er f.eks. nyttige, hvis du vil vurdere emner på en liste, som derefter kan sorteres, og mærker kan hjælpe dig med at se, hvordan mulige variationer af data påvirker en bestemt beregning.
Tilføj afkrydsningsfelter eller stjernevurderinger
Du kan føje afkrydsningsfelter til celler for at oprette tjeklister. En celle med et afkrydsningsfelt har en numerisk værdi på enten 1 eller “sand” (valgt) eller 0 eller “falsk” (ikke valgt), så du kan referere til celler med afkrydsningsfelter i formler, der kræver numeriske eller booleske (sand eller falsk) værdier.
Du kan også tilføje en stjernevurdering på nul til fem i en celle. Hvis du bruger en stjernevurdering i en formel, fortolkes vurderingen som den numeriske værdi (0-5).
Vælg en tom celle eller et tomt celleudsnit.
Klik på Data øverst i indholdsoversigten Format til højre, klik på lokalmenuen Dataformat, og vælg derefter Afkrydsningsfelt eller Stjernevurdering.
Gør et af følgende:
Tilføj et hak i et afkrydsningsfelt: Klik i cellen.
Indstil en stjernevurdering. Klik på en celle, og skriv derefter det antal stjerner (0-5), du vil have vist.
Tilføj lokalmenuer
Du kan føje en lokalmenu til en celle og derefter angive de mulighederne, der skal vises på lokalmenuen. Hvis menuindstillingerne er numeriske værdier, f.eks. datoer eller varigheder, kan du oprette formler, der refererer til lokalmenuceller.
Vælg en celle eller et udsnit af celler.
Hvis cellerne allerede indeholder værdier, bliver disse værdier indstillinger på lokalmenuen.
Klik på Data øverst i indholdsoversigten Format til højre, klik på lokalmenuen Dataformat, og vælg derefter Lokalmenu.
Afhængigt af hvad der er i de celler, du har valgt, oprettes der følgende emner på lokalmenuen:
Alle celler er tomme: Eksempelindstillinger (for eksempel “Emne 1”).
Tal eller tekst: De faktiske værdier (eller resultater af formler) eller tekst.
Afkrydsningsfelter: Afkrydsningsfeltets tilstand tilføjes som tekst: “sand”, hvis det er markeret, og “falsk”, hvis det ikke er markeret.
Stjernevurderinger: Numeriske værdier for stjernevurderinger, fra 0-5.
Gentagede værdier: En enkelt indstilling på en lokalmenu.
Hvis du vil redigere en af indstillingerne på lokalmenuen, skal du dobbeltklikke på den i indholdsoversigten for data.
Hvis du vil tilføje endnu en indstilling på lokalmenuen, skal du klikke på knappen Tilføj under listen over emner på lokalmenuen.
Angiv, hvad der skal vises i cellen, hvis der ikke er valgt indstillinger fra lokalmenuen:
Lad cellen være tom: Vælg “Start med tomt” på lokalmenuen.
Vis det første emne på lokalmenuen: Vælg Start med første emne på lokalmenuen.
Slet et emne: Klik på emnet, og klik derefter på knappen Slet (den ligner et minustegn).
Tilføj mærker eller tællere
Du kan tilføje et mærke eller en tæller i en celle for at få mulighed for at variere værdien i cellen og se, hvordan variationen påvirker formler eller diagrammer. Du kan angive variationsintervallet og mærkets stigning for cellens værdier.
Vælg en celle eller et celleudsnit.
Klik på Data øverst i indholdsoversigten Format til højre, klik på lokalmenuen Dataformat, og vælg derefter Mærke eller Tæller.
Gør et af følgende:
Indstil den værdi, der skal vises i starten af mærkets eller tællerens udsnit: Skriv en værdi i feltet Minimum.
Indstil den værdi, der skal vises i slutningen af mærkets eller tællerens udsnit: Skriv en værdi i feltet Maksimum.
Indstil antallet af enheder mellem hvert stoppunkt på mærket eller tælleren: Skriv en værdi i feltet Stigning.
Formater celleindholdet som et tal, en valuta, en procentdel, en brøk eller en videnskabelig værdi: Vælg en mulighed på lokalmenuen Format.