Hæv og sænk tekst i Numbers til iCloud
Du kan hæve eller sænke tekst i forhold til den tilstødende tekst på to måder:
Vælg Hævet skrift eller Sænket skrift til ord eller tegn: Det flytter tegnene højere op eller længere ned og gør dem mindre. Det er praktisk, når du f.eks. vil tilføje copyright- eller varemærkesymboler.
Juster grundlinjeforskydningen: Du kan finjustere tekstens placering uden at ændre tekstens størrelse.
Hæv eller sænk tekst
Gå til Numbers til iCloud , og log ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Vælg den tekst, du vil hæve eller sænke, i regnearket.
Klik på knappen Format øverst i indholdsoversigten Format til højre.
Hvis der er tekst i en tabelcelle, skal du klikke på fanen Celle øverst i indholdsoversigten i stedet for knappen Format.
Klik på under Skrift, klik på lokalmenuen Grundlinje, og vælg derefter Hævet skrift eller Sænket skrift.
Hvis du vil fortsætte med at skrive almindelig tekst umiddelbart efter den hævede eller sænkede skrift, skal du klikke umiddelbart efter tegnet med den hævede eller sænkede skrift, klikke på lokalmenuen Handling, klikke på lokalmenuen Grundlinje og derefter vælge Standard.
Hvis du vil fjerne hævet eller sænket skrift, skal du klikke på , klikke på lokalmenuen Grundlinje og derefter vælge Standard.
Hæv eller sænk tekst uden at ændre størrelsen
Hvis du vil hæve eller sænke tekst i forhold til den omgivende tekst uden at ændre størrelsen, skal du justere grundlinjeforskydningen.
Gå til Numbers til iCloud , og log ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Vælg den tekst, du vil hæve eller sænke, i regnearket.
Klik på knappen Format øverst i indholdsoversigten Format til højre.
Hvis der er tekst i en tabelcelle, skal du klikke på fanen Celle øverst i indholdsoversigten i stedet for knappen Format.
Klik på under Skrift, og klik derefter på pilene ud for værdien for Grundlinjeforskydning for at hæve eller sænke den valgte tekst.