Rediger en eksisterende formel i Numbers til iCloud
Du kan redigere en eksisterende formel, så den henviser til andre celler.
Dobbeltklik i den resultatcelle, der indeholder den formel, du vil redigere.
Formelværktøjet åbnes.
Gør et af følgende:
Tilføj flere cellereferencer: Anbring indsætningsmærket i formlen eller i argumentområdet til funktionen, og vælg de nye celler, du vil tilføje.
Fjern cellereferencer: Anbring indsætningsmærket i formlen eller i argumentområdet til funktionen, vælg de uønskede cellereferencer, og tryk derefter på Slet.
Skift cellereferencer: Vælg de eksisterende celleadresser i formlen eller funktionen, og vælg derefter de nye celler.
Hvis du redigerer cellereferencer for en formel, som du har oprettet ved hjælp af matematiske symboler (i modsætning til en foruddefineret funktion), skal du muligvis også redigere symbolerne.
Tryk på Retur, eller klik på knappen med fluebenet i formelværktøjet, når du er færdig.
Hvis du klikker på knappen Annuller , forlader du den aktuelle celle uden at gemme formlen i den.