Hjælp til Noter

Velkommen til Noter

Med Noter er det nemt at notere et hurtigt indfald eller arkivere noget interessant til senere brug. Og med iCloud eller en anden notekonto kan du få adgang til dine noter på enhver enhed.

Vinduet Noter med indholdsoversigten til venstre, notelisten i midten og noteindholdet til højre.
Listen med konti i Noter, der viser iCloud, På min Mac og andre konti, f.eks. Google og Yahoo.

Tag noter overalt

Når du føjer dine internetkonti til Noter, har du altid dine noter med dig, uanset hvilken enhed du bruger. Du kan f.eks. arkivere en opskrift på din Mac og få nem adgang til den på din iPhone, når du køber ind. Hvis du vil tilføje en konto, skal du vælge Noter > Konti.

En note, der indeholder et fotografi af et køkken, en beskrivelse af ideer til ombygning af et køkken og en tjekliste over ting, der skal gøres.

Et billede er mere værd end tusind ord

Træk billeder, film, links og andre arkiver, og anbring dem i dine noter. Du kan også føje indhold til noter direkte fra Safari, Fotos, Kort og mange andre programmer – klik på knappen Del i programmet, og vælg Noter.

En note med en opskrift på småkager med chokoladestykker. Symbolet for Personer til venstre for notenavnet på notelisten angiver, at der er føjet personer til noten med henblik på samarbejde.

Samarbejd på en nem måde

Føj personer til dine noter, så mange personer kan samarbejde om den samme note. Klik på knappen Personer for at starte på at samarbejde om noten.

Få mere at vide om at bruge noter på alle dine enheder, vedlægge fotografier og andre emner og føje personer til noter.