Formater noter på Mac
Du kan ændre formateringen i en note – for eksempel ved at ændre skrift, størrelse eller farve eller bruge fed skrift, understregning eller sætte kursiv – og bruge farvekoder til dine noter med forskellige markeringsmuligheder. Du kan også anvende afsnitsformater og ændre justeringen.
Bemærk: Alle de funktioner i Noter, der beskrives i denne vejledning, er tilgængelige, når du bruger iCloud-noter. Nogle funktioner er ikke tilgængelige, hvis du bruger konti fra andre udbydere.
Tilføj formatering, tjeklister, tabeller og skillelinjer
Sæt dit eget præg på dine noter – brug fed skrift, understregning eller kursiv, skift skrift eller farve, og fremhæv de vigtigste ord og oplysninger.
Bemærk: For at kunne bruge afsnitsformater og angive det afsnitsformat, der skal bruges, når du opretter en ny note, skal du bruge iCloud-noter eller noter, der opbevares på din Mac.
Gå til appen Noter
på din Mac.
Du kan foretage en eller flere af følgende handlinger, når du skriver en note:
Skift tekstformater: Tryk på
, og vælg derefter et format som f.eks. Overskrift, fed eller kursiv, blokcitat m.m. Hvis du vil tilpasse tekst, skal du ctrl-klikke på den valgte tekst, vælge Skrift > Vis skrifter og bruge vinduet Skrifter til at foretage ændringer.
Fremhæv tekst: Vælg noget tekst, klik på
, og klik derefter på
. Du kan ændre markeringsfarven ved at klikke på den farvede cirkel ud for markeringsknappen og vælge en farve.
Rediger tekstjustering: Klik et vilkårligt sted i den tekst, du vil ændre, vælg Format > Justering, og vælg derefter en mulighed.
Opret en liste eller tjekliste: Se Tilføj lister i Noter.
Tilføj en tabel: Se Tilføj en tabel i Noter.
Tilføj en skillelinje: Vælg Rediger > Indsæt skillelinje.
Tip: Tryk på Kommando-L for at indsætte en skillelinje.
Vælg Noter > Indstillinger, hvis du vil ændre standardafsnitsformatet til titel. Klik på lokalmenuen “Nye noter starter med”, og vælg en mulighed.
Hold styr på en note med afsnit og overskrifter
Afsnit, der kan skjules, gør det nemt at administrere lange noter.
Bemærk: For at kunne bruge afsnit, der kan skjules, skal du bruge iCloud-noter eller noter, der opbevares på din Mac.
Gå til appen Noter
på din Mac.
Vælg teksten til overskriften i en note.
Tryk på
, og klik derefter på Overskrift eller Underrubrik.
Føj indhold til afsnittet, og gør et af følgende:
Skjul et afsnit: Klik på
.
Udvid et afsnit: Klik på
.