Søg i dine noter på Mac
Du kan nemt finde en helt bestemt note ved at søge efter noget tekst eller et bilag eller ved at bruge en foreslået søgning.
Du kan søge efter noget bestemt tekst eller bestemte billeder i alle dine noter, noter i en bestemt konto eller i en enkelt note. Søgningen finder matchende indhold i:
Brødteksten til hver note
Arkivnavnene på bilag i dine noter
PDF-dokumenter, som du har vedlagt dine noter
Tegninger, du har oprettet på en iOS- eller iPadOS-enhed og vedlagt dine noter
Håndskrevet tekst i alle noter
Hvad det billede, du leder efter, indeholder (f.eks. “cykel”)
Tekst i et scannet dokument i en af dine noter
Hvis du skriver navnet på et billede eller noget, der vises på et billede (f.eks. bil eller kat), finder søgningen bilag med det pågældende billede.
Du kan også bruge en af de foreslåede søgninger, f.eks. Delte noter eller Noter med bilag, til at få mere præcise resultater.
Gør et af følgende i programmet Noter på din Mac:
Søg i en bestemt konto: Klik på en mappe i den konto, hvor du vil søge, klik i søgefeltet, klik på forstørrelsesglasset , og vælg derefter Aktuel konto.
Søg i alle konti: Klik i søgefeltet, klik på forstørrelsesglasset , og vælg derefter Alle konti.
Bemærk: Dette trin er kun nødvendigt, hvis du har flere konti (f.eks. kontiene iCloud og På min Mac).
Når Noter søger, bliver der søgt i mappen Slettet for nylig i den valgte konto eller i Alle konti (hvis der er flere konti).
Hvis du vil starte en søgning med et udsnit af dine noter, skal du klikke i søgefeltet og vælge en af de foreslåede søgninger.
Du kan gøre søgningen endnu mere præcis ved at skrive tekst i søgefeltet og derefter trykke på Retur.
Skriv det, du søger efter, på samme måde, som du ville sige det (det kaldes søgning med naturligt sprog).
Her følger nogle eksempler på søgetekster med naturligt sprog:
“noter oprettet sidste uge”
“ændret i dag”
“juni sidste år”
“noter med billeder”
“med dokumenter om ombygning”
“delte noter”
Noter, der passer til din søgning, vises på en liste sammen med den mappe, hvor noten findes. Hvis du har låst en note, søges der kun i titlen, selvom dine låste noter er blevet låst op.
Hvis du ønsker at finde tekst i en bestemt note, skal du klikke i notens brødtekst for at tilføje et indsætningsmærke og derefter vælge Rediger > Find > Find (eller tryk på Kommando-F). Skriv tekst i det viste søgefelt.
Hvis du bruger opgraderede iCloud-noter eller noter, der opbevares på din Mac, kan du også gennemse dine bilag ved at klikke på knappen Bilag . Se Vedlæg fotografier, links m.m.
Når du søger med Spotlight, inkluderes noter i resultaterne.