Indstil iPhone til at modtage sms-beskeder på Mac
Du kan indstille din iPhone, så du kan modtage og sende sms-beskeder (korte tekstbeskeder) og mms-beskeder (tekstbeskeder med grafik, lyd, video og andre medier) på din Mac. Efter du har indstillet din iPhone, vil en sms, som du modtager, både blive vist på din iPhone og din Mac. Når du sender en besked til en person, der bruger en anden telefon end iPhone, bliver din besked sendt som en sms.
Vigtigt: Hvis du vil sende og modtage sms'er og mms'er på din Mac, skal din iPhone bruge iOS 8.1 eller en nyere version, og både din iPhone og din Mac skal være logget ind på iMessage med det samme Apple-id. Se Apple-supportartiklen Brug af Kontinuitet til at tilslutte din Mac, iPhone, iPad og dit Apple Watch.
På din iPhone skal du gå til Indstillinger > Beskeder.
Tryk på Videresendelse af sms.
Bemærk: Hvis du ikke kan se Videresendelse af sms, skal du kontrollere, at du er logget ind på iMessage med det samme Apple-id på både din iPhone og din Mac.
Slå din Mac til på listen med enheder.
Hvis du ikke bruger tofaktorgodkendelse, vises en aktiveringskode med seks cifre på din Mac. Indtast koden på din iPhone, og tryk derefter på Tillad.
Der er flere oplysninger i kapitlet Beskeder i brugerhåndbogen til iPhone, iPad eller iPod touch. Hvis du har en enhed, der ikke har den nyeste version af iOS eller iPadOS, kan du hente brugerhåndbogen fra Apples supportwebsted med brugerhåndbøger.